1.778
redigeringer
Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, udfordringer og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tage...") |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden. | De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden. | ||
===De fattigste nærede de rigeste=== | |||
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque. | |||
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne. | |||
[[Fil:Aarhus Rådhus (Colourbox).jpg|300px|thumb|right|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. Jernbanen havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa. | |||
Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op. | |||
[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks. | |||
===Købmandsgårdene forsvandt på torvene=== | |||
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]]. | |||
[[Fil:Aarhus Rådhus (Colourbox).jpg|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål. | |||
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze. | |||
Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder. | |||
Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser. | |||
Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum. | |||
=== | === | ||
