637
redigeringer
Marius Geertsen (1863-1931): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Claire W Jensen flyttede siden Marius Geertsen til Marius Geertsen (1863-1931) uden at efterlade en omdirigering) |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Marius geertsen.jpg|300px|thumb|right|Marius Geertsen]] | [[Fil:Marius geertsen.jpg|300px|thumb|right|Marius Geertsen]] | ||
Bogtrykker '''Marius Geertsen''', Ridder af Dannebrog | Bogtrykker '''Marius Geertsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1921 - 31. marts 1925. [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af Dannebrog. | ||
Født 30. marts 1863 i Aarhus | Født 30. marts 1863 i Aarhus, død 24. juni 1931 i Aarhus. | ||
Forældre: Vagtmester og børstenbinder [[Hans Peter Geertsen]] og hustru Kirsten Inger Andersdatter. Bror til kostefabrikant [[Erhard Geertsen]]. | |||
Gift 1. gang 26. marts 1886 i Aarhus med Theodora Margrethe Howisch, født 21. sept. 1861 i Fredericia, datter af maler og sergent Theodor Nicolaj Howisch og hustru Lauretzia Dorthea Andersen. | |||
Gift 2. gang 21. jan. 1915 i København med Petrea Isakine Frisine Rygaard, født 22. feb. 1883 i Aarhus, død 2. marts 1956 i Aarhus, datter af blikkenslagermester Andreas Helmeus Rygaard og hustru Dagmar Jørgine Josephine Dahl. | |||
===Bogtrykken=== | |||
Geertsen stod i lære hos den kendte aarhusbogtrykker [[Sophus Carl Adolph Backhausen (1850-1910)|Backhausen]] 1877-82. Efter at være blevet svend arbejdede han i forskellige byer, bl.a. var han en overgang beskæftiget i København. Da han vendte tilbage til Aarhus, fik han arbejde hos bogtrykker [[Theodor Valdemar Thrue|Theodor Thrue]]. Han etablerede sig i 1888 som selvstændig bogtrykker som specialist i farvetryk. Han gjorde et stort arbejde inden for sit fag både rent faglig og organisationsmæssigt. Han var selvskreven til at blive medlem af bestyrelsen for den i 1890 nystiftede [[Aarhus Bog- og Stentrykkerforening]], der var provinsens ældste bogtrykkerforening, og til i 1893 at blive dens formand, hvilket han var til sin død 1931. Han var denne forenings bærende kraft, og flere gange sad han i Dansk Provinsbogtrykkerforenings bestyrelse, hvor han både har været sekretær og næstformand. Han var meget virksom inden for den tekniske undervisning og var lærer på [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] 1894-96. | |||
===Foreningsarbejdet=== | |||
Men også på anden måde var Geertsen håndværkerstanden en god mand. Han var medlem af [[Aarhus Håndværkerforening]]s bestyrelse 1903-31, formand for [[Aarhus Arbejdsgiverforening]] og medstifter af [[Købmands- og Håndværkerbanken]]. Han har stiftet og udgivet »Håndværkerbladet«, som han selv redigerede 1906-17, og som senere blev medlemsblad for [[Håndværkets Fællesrepræsentation]]. Endelig var han formand for Dansk Arbejdes Århus-afdeling og dens hovedforening. Som utrættelig forkæmper for dansk håndværk udkastede han tanken om oprettelse af købestævnet i Fredericia. Som særlig optaget af håndværkets historie viede han Købstadmuseet [[Den Gamle By]] overordentlig stor interesse. Han sad i dets bestyrelse, og det var ham, der foreslog oprettelsen af håndværkerafdelingerne, der optog ham meget. Også sociale områder beskæftigede han sig med; han gav således stødet til oprettelse af retshjælpen for ubemidlede i Århus. | |||
I 1906 var Geertsen opstillet som konservativ folketingskandidat for Grenå-kredsen, men han blev ikke valgt og kom ikke til at spille nogen landspolitisk rolle. | |||
===Medlem af eller repræsentant i...=== | |||
[[Bevillingsnævnet]] 1921-25, udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1921-25, udvalget for fattigvæsenet 1921-25, [[Skolekommissionen]] 1921-25, udvalget for andragender 1921-25. | |||
== Litteratur og Kilder == | |||
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus | |||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | |||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
[[Kategori:Erhvervsfolk]] | [[Kategori:Erhvervsfolk]] | ||
