637
redigeringer
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg|thumbnail|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]] | [[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg|thumbnail|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]] | ||
, Kontorchef, senere kommitteret. Født d. 11. jan. 1825 i København og han døde d. 11. juli 1906 i København. | |||
Kontorchef, senere kommitteret '''Heinrich Carl Ludvig Buchheister''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. jan. 1870-31. dec. 1872 for partiet [[Højre]]. | |||
Født 11. jan. 1825 i København, død 11. juli 1906 i København. | |||
Forældre: købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson. | |||
Gift 16. nov. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. feb. 1827 i København, død 3. okt. 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff. | |||
===Buchheisters karriere=== | |||
Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten som han forlod i 1854. kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, det medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør, som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jyskfynske Banker i Aarhus, her sad han til han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København, her var han til at han tog sin afsked i 1897. | Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten som han forlod i 1854. kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, det medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør, som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jyskfynske Banker i Aarhus, her sad han til han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København, her var han til at han tog sin afsked i 1897. | ||
===Ønsket for Aarhus=== | |||
H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt i det at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur. | H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt i det at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur. | ||
I de 30 år hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn. | |||
===Buchheisters poster og titler=== | |||
* Kancelliråd | |||
* Dannebrogsmand | |||
* Kommandør af 2. grad af Dannebrog | |||
* Kommandør af 1. grad af Danneborg. | |||
== Kilder og Litteratur == | |||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | |||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
== Litteratur | |||
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af | |||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] |
redigeringer