4
redigeringer
Aarhus Filmværksted: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Magasinprogrammer skovlede penge ind
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 101: | Linje 101: | ||
Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister. | Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister. | ||
Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved intelligent at omfordele de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune | Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved intelligent at omfordele de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune. | ||
Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV. | Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen, som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV. | ||
I de år oplevede værkstedet en stigende professionalisering af de over 100 ansøgninger, der blev indleveret hvert år, men hvor kun ca. 50 slap gennem nåleøjet til at få støtte. Kvaliteten i produktionerne steg i takt med at udstyret, den tekniske kvalitet og assistance fra værkstedet blev mere professionel. Samtidig kunne der spores en gradvis teknologisk dannelse i befolkningen op igennem 1990’erne, der gjorde dem mere sikre i brug af udstyret, f.eks. var det efterhånden en sjældenhed at folk kom hjem uden lyd på deres optagelser. | I de år oplevede værkstedet en stigende professionalisering af de over 100 ansøgninger, der blev indleveret hvert år, men hvor kun ca. 50 slap gennem nåleøjet til at få støtte. Kvaliteten i produktionerne steg i takt med at udstyret, den tekniske kvalitet og assistance fra værkstedet blev mere professionel. Samtidig kunne der spores en gradvis teknologisk dannelse i befolkningen op igennem 1990’erne, der gjorde dem mere sikre i brug af udstyret, f.eks. var det efterhånden en sjældenhed at folk kom hjem uden lyd på deres optagelser. | ||
De i 1980’erne så hyppige eksperimenterende produktioner blev– ikke fuldstændigt – men næsten forladt. I stedet blev fiktionsfilmene, novellefilmene og dokumentarfilmene mere mainstream, men på et fagligt højere og stadig mere professionelt niveau. | De i 1980’erne så hyppige eksperimenterende produktioner blev– ikke fuldstændigt – men næsten forladt. I stedet blev fiktionsfilmene, novellefilmene og dokumentarfilmene mere mainstream, men på et fagligt højere og stadig mere professionelt niveau. | ||
===Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv=== | ===Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv=== | ||
