Aarhus Gasværk: Forskelle mellem versioner

Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Århus dels af lygterne fra de omkringgående vægtere, dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved [[Aarhus gamle Rådhus|rådhusets]] dør, mens den tredje var anbragt ved [[Immervad|Immervadbroen]] over åen som sikkerhedsforanstaltning. Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør. I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Århus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne. Gasforbruget i Århus steg støt i takt med at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendøre, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede [[Aarhus Havn|havn]], den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]], fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner, eller i ét ord: samfundet, ønskede gaslamper.  

[[Fil:Udsigt over Århus fra vest (Ukendt) 1949.jpg|400px|thumb|left|Udsigt over Århus fra vest 1949. I forgrunden [[Silkeborgvej]] og Dollerupvej. Midt i billedet ses De forenede jyske Farverier og Trikotagebabriker, Aarhus og til højre gasbeholderen tilhørende Aarhus Gasværk.]]