3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 27: | Linje 27: | ||
I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde. | I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde. | ||
Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie: | Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linie: | ||
”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. " | ”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed". A.St 25.6.: Godt en Side "Bekjendtg. for Aarhuus Byens Indvaanere fra "Sundheds-Commiteen." | ||
Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet. | Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet. |
redigeringer