3.232
redigeringer
No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Hans Gundorph Jensen''', Prokurator, kammerråd og senere kancelliråd. Født den 25. februar 1807 i Torup sogn under Ålborg amt og død den 22. januar 1871 i Aarhus. | '''Hans Gundorph Jensen''', Prokurator, kammerråd og senere kancelliråd. Født den 25. februar 1807 i Torup sogn under Ålborg amt og død den 22. januar 1871 i Aarhus. '''Offentligt''' | ||
Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat hos H. G. Jensen på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1831 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter. | |||
I sin fritid i København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De forslog i denne forbindelse, at H. G. Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. H. G. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde i 1845, mistede H. G. Jensen også sit arbejde. | |||
H. G. Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerraad 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt 1845, ved underretten i Aarhus Stift 1848. | |||
H. G. Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor. | |||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Hans Gundorph Jensen sad i [[Borgerrepræsentationen]] fra cirka den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var [[borgerlig rådsmand]] fra den 22. marts 1866 til 1868 (stillingen blev bortskaffet i 1868). Højestbeskattede. Under borgmester Hertz' fravær i 1861 var H. G. Jensen konstitueret i embedet. Han nåede også at være kirkeværge under Domkirkens restaurering. | Hans Gundorph Jensen sad i [[Borgerrepræsentationen]] fra cirka den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var [[borgerlig rådsmand]] fra den 22. marts 1866 til 1868 (stillingen blev bortskaffet i 1868). Højestbeskattede. Under borgmester Hertz' fravær i 1861 var H. G. Jensen konstitueret i embedet. Han nåede også at være kirkeværge under Domkirkens restaurering. | ||
Han var medlem af: | |||
Kassekomiteen 1862. Budgetkomiteen 1862-67. Kirkeinspektionen for Domsognet 1862-68. Komiteen til forslag om oprettelse af en forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863. Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68. Kassekomiteen 1866-67. Legatkomiteen 1868. Kommissionen for borger- og almueskolevæsenet 1868. | |||
Som byrådsmedlem blev han blev under okkupationen i 1864 en kort tid ført bort af Preusserne. | |||
Han blev overligningskommissær 1869, han var medstifter og medlem af bestyrelsen for Dampskibsselskabet Århus-København og Det jysk-engelske Dampskibsselskab. | |||
J. betegnes som en »ualmindelig skarpsindig mand, der med nidkærhed virkede som sagfører, rådgiver og lavværge for mange . . ., ingen søgte ham forgæves«. | |||
'''Privatliv''' | '''Privatliv''' | ||
Hans Gundorph Jensen var søn af arvefæster Andreas Jensen og Hustru Maren Gundorph. | Hans Gundorph Jensen var søn af arvefæster Andreas Jensen og Hustru Maren Gundorph. | ||
H. G. Jensen blev gift i Viborg den 14. maj 1833 med Ane Kirstene Johanne Møller, født den 5 marts 1812 i Viborg og død den 11. november 1890 i København. Hun var datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. | |||
H. G. Jensen blev gift i Viborg den 14. maj 1833 med Ane Kirstene Johanne Møller, født den 5 marts 1812 i Viborg og død den 11. november 1890 i København. Hun var datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. De fik sønnerne cand.jur., højesterets-dommer Gottlieb Andreas Jensen (1838-1921) og student Theodor Emanuel Jensen (1840-1862), der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i Rådhusparken. | |||
Hans Gundorph døde efter få timers sygdom i 1871. | |||
I Aarhus Stiftstidende blev der blandt andet erindret om ham: ” Den Formue, han havde samlet sig, kom Mange tilgode. Vi kjendte Flere, der som fattige men lovende Begyndere skylde ham den Capital, hvorpaa de grundede deres Virksomhed…” | |||
redigeringer