3.232
redigeringer
Søren Jensen Søegaard (1779-1843): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Søren Jensen Søegaard (1779-1843) (vis kildekode)
Versionen fra 19. dec. 2017, 09:21
, 19. december 2017ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlen siden [[Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlen siden [[Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | ||
Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør åbnede. | Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Da der kun var få der kunne arbejde med veksler udtrykte avisen bekymring, om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland: | Da der kun var få der kunne arbejde med veksler udtrykte avisen bekymring, om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland: | ||
”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. Føle Trykket. | ”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. Føle Trykket." | ||
Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen F. W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B. N. Hjelm. Sammen med svogeren J. M. Mørk købte Kjørboe Rees gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København. | Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen F. W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B. N. Hjelm. Sammen med svogeren J. M. Mørk købte Kjørboe Rees gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København. | ||
