11.557
redigeringer
Mediehus Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Fonden Mediehus Aarhus''' var en almennyttig fond i Aarhus der producerede både radio og TV. | '''Fonden Mediehus Aarhus''' var en almennyttig fond i Aarhus der producerede både radio og TV. | ||
Med et tiltagende foranderligt mediebillede, har historien om Mediehus Aarhus, været kendetegnende ved en konstant tilpasning til nye udfordringer af både økonomisk, teknisk, redaktionel og ledelsesmæssig karakter. Allerede i 1992 blev et Mediehus etableret på Jægergårdsgade 152 som en overbygning mellem Aarhus Filmværksted, Det Åbne Båndværksted og Århus Videoworkshop. Tv-produktionerne var i starten meget få og korte, men fra 1997 fik Mediehuset sin egen sendetilladelse, effektueret særligt i Mediehusets Tv-station. Det blev for alvor startskuddet til en opblomstring af forskellige magasinprogrammer, der var loyale overfor den lokale tilknytning. Efter en årrække med stigende produktivitet og en diskussion om at blive adskilt fra Aarhus Filmværksted, blev det i 2005 besluttet at stifte Fonden Mediehus Aarhus som et selvstændigt foretagende fra d. 1 januar 2006. Mediehus Århus har gennem årene frem til dets konkurs i 2013 bidraget til en vigtig dokumentation af Aarhus og omegns historie. Samlingen Mediehus Aarhus indeholder over tusind lokaltproducerede udsendelser fra forskellige programserier, samt diverse reprotager fra begivenheder i og omkring Aarhus fra perioden 2000-2013. Selvom grundlaget er lokalt, udgøre produktionerne også et kalejdoskopisk tværsnit af den nationale kulturhistorie både hvad angår indhold og form. | Med et tiltagende foranderligt mediebillede, har historien om Mediehus Aarhus, været kendetegnende ved en konstant tilpasning til nye udfordringer af både økonomisk, teknisk, redaktionel og ledelsesmæssig karakter. Allerede i 1992 blev et Mediehus etableret på [[Jægergårdsgade]] [[Jægergårdsgade 152|152]] som en overbygning mellem [[Aarhus Filmværksted]], [[Det Åbne Båndværksted]] og [[Århus Videoworkshop]]. Tv-produktionerne var i starten meget få og korte, men fra 1997 fik Mediehuset sin egen sendetilladelse, effektueret særligt i Mediehusets Tv-station. Det blev for alvor startskuddet til en opblomstring af forskellige magasinprogrammer, der var loyale overfor den lokale tilknytning. Efter en årrække med stigende produktivitet og en diskussion om at blive adskilt fra Aarhus Filmværksted, blev det i 2005 besluttet at stifte '''Fonden Mediehus Aarhus''' som et selvstændigt foretagende fra d. 1 januar 2006. Mediehus Århus har gennem årene frem til dets konkurs i 2013 bidraget til en vigtig dokumentation af Aarhus og omegns historie. Samlingen Mediehus Aarhus indeholder over tusind lokaltproducerede udsendelser fra forskellige programserier, samt diverse reprotager fra begivenheder i og omkring Aarhus fra perioden 2000-2013. Selvom grundlaget er lokalt, udgøre produktionerne også et kalejdoskopisk tværsnit af den nationale kulturhistorie både hvad angår indhold og form. | ||
===Baggrunden for Mediehus Aarhus=== | ===Baggrunden for Mediehus Aarhus=== | ||
Selvom Mediehus Aarhus formelt blev stiftet i 2006 som en selvstændig fond, er dets tidlige historie uløseligt forbundet med Aarhus Filmværksteds (AFV) lokale tv-produktion som begyndte i 1987 med små tv-produktioner til TV Århus, men for alvor tog fart i slutningen af 1990’erne. | Selvom Mediehus Aarhus formelt blev stiftet i 2006 som en selvstændig fond, er dets tidlige historie uløseligt forbundet med Aarhus Filmværksteds (AFV) lokale tv-produktion som begyndte i 1987 med små tv-produktioner til [[TV Århus]], men for alvor tog fart i slutningen af 1990’erne. | ||
I 1992 flyttede AFV ind i lokalerne på Jægergårdsgade 152, som i forvejen husede lokalradiostationen Det Åbne Båndværksted (DÅB) og Århus Video Workshop (ÅVW), som lavede kurser i videoproduktion og Lokal-tv. Det var derfor nærliggende at indlede et samarbejde mellem de tre og lave overbygningen, Den Selvejende Institution Mediehuset Aarhus. Et praktisk udslag af dette, var etableringen i 1997 af en uddannelsesaktivitet, Medieskolen Aarhus, hvis etårige uddannelse med indbygget praktik tilførte arbejdsressourcer til AFV og DÅB. Da ÅVW via en sammenlægning med TV-Århus blev til den kommercielle TV-station, TvDanmark Århus, tog AFV endvidere taktstokken og fungerede de facto som produktionsselskab for tre sendetilladelser. | I 1992 flyttede AFV ind i lokalerne på Jægergårdsgade 152, som i forvejen husede lokalradiostationen Det Åbne Båndværksted (DÅB) og Århus Video Workshop (ÅVW), som lavede kurser i videoproduktion og Lokal-tv. Det var derfor nærliggende at indlede et samarbejde mellem de tre og lave overbygningen, [[Den Selvejende Institution Mediehuset Aarhus]]. Et praktisk udslag af dette, var etableringen i 1997 af en uddannelsesaktivitet, [[Medieskolen Aarhus]], hvis etårige uddannelse med indbygget praktik tilførte arbejdsressourcer til AFV og DÅB. Da ÅVW via en sammenlægning med TV-Århus blev til den kommercielle TV-station, [[TvDanmark Århus]], tog AFV endvidere taktstokken og fungerede de facto som produktionsselskab for tre sendetilladelser. | ||
Mediehusets i Jægergårdsgade fik på den baggrund dets egen lokale sendetilladelse – Mediehusets TV-station (MTVS). Foruden MTVS havde to andre sendetilladelser på værkstedet deres redaktion: Århus Nyheds-TV (ANTV), oprettet af fagbevægelsen helt tilbage i 1970’erne, men senere overtaget af AFV, samt Indvandrer-TV (ITV), der særligt satte fokus på det multikulturelle Aarhus. | Mediehusets i Jægergårdsgade fik på den baggrund dets egen lokale sendetilladelse – [[Mediehusets TV-station]] (MTVS). Foruden MTVS havde to andre sendetilladelser på værkstedet deres redaktion: [[Århus Nyheds-TV]] (ANTV), oprettet af fagbevægelsen helt tilbage i 1970’erne, men senere overtaget af AFV, samt [[Indvandrer-TV]] (ITV), der særligt satte fokus på det multikulturelle Aarhus. | ||
De lokale tv-produktioner blev sendt på det reklamefinansierede TvDanmark. For at få sin sendetilladelse af radio-tv nævnet, forpligtede TvDanmark sig til at stille et vindue til rådighed for ikke-kommercielt lokal-tv. Det var dog ikke helt uproblematisk at anvende denne sendeflade. Dels fordi sendetiderne på TvDanmark var særdeles ringe uden for prime time, men også fordi den kommercielle mainstream kanal hurtigt blev kendt som klassens frække dreng med programtyper, som appellerede til andre målgrupper end hvad MTVS tilbød og vice versa. Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv. I efteråret 1997 og foråret 1998 sendte MTVS ca. 7 timers lokal tv pr. uge, hvor det førhen blot var en halv times tv hver anden torsdag. Den lokale sendetilladelse MTVS kom således efterhånden til at fylde mere og mere i dagligdagen på værkstedet, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. | De lokale tv-produktioner blev sendt på det reklamefinansierede TvDanmark. For at få sin sendetilladelse af radio-tv nævnet, forpligtede TvDanmark sig til at stille et vindue til rådighed for ikke-kommercielt lokal-tv. Det var dog ikke helt uproblematisk at anvende denne sendeflade. Dels fordi sendetiderne på TvDanmark var særdeles ringe uden for prime time, men også fordi den kommercielle mainstream kanal hurtigt blev kendt som klassens frække dreng med programtyper, som appellerede til andre målgrupper end hvad MTVS tilbød og vice versa. Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv. I efteråret 1997 og foråret 1998 sendte MTVS ca. 7 timers lokal tv pr. uge, hvor det førhen blot var en halv times tv hver anden torsdag. Den lokale sendetilladelse MTVS kom således efterhånden til at fylde mere og mere i dagligdagen på værkstedet, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
===Tilblivelsen af Fonden Mediehus Århus=== | ===Tilblivelsen af Fonden Mediehus Århus=== | ||
I 2002 blev kunsthistoriker og journalist Erik Meistrup tilknyttet værkstedet og fik ansvaret for at drive den lokale tv-dækning. En af hans fremmeste opgaver blev at strukturer tv-dækningen og rydde lidt op i den overdrevne ”kreativitet”, der herskede i den redaktionelle afdeling. Programfladen savnede på det tidspunkt en fællesnævne i forhold til, hvad der blev sendt og hvornår. Med Meistrups indtræden blev programmerne samlet i nogle overordnede programserier, med bestemte sendetidspunkter. | I 2002 blev kunsthistoriker og journalist [[Erik Meistrup]] tilknyttet værkstedet og fik ansvaret for at drive den lokale tv-dækning. En af hans fremmeste opgaver blev at strukturer tv-dækningen og rydde lidt op i den overdrevne ”kreativitet”, der herskede i den redaktionelle afdeling. Programfladen savnede på det tidspunkt en fællesnævne i forhold til, hvad der blev sendt og hvornår. Med Meistrups indtræden blev programmerne samlet i nogle overordnede programserier, med bestemte sendetidspunkter. KulturboX blev en programserie om lokal og regional kultur ud fra et bredt kulturbegreb, mens politiske diskussioner og debatter blev samlet i programserien X-felt Århus. Siden slutningen af 1990’erne og ikke mindst i begyndelsen af 00’erne var der sket en forandring i måden at se tv på. Der kom et større behov for at få en mere klar indikator for hvad programmerne indeholdte, hvem der havde lavet dem, samt hvornår de blev lavet. Med mediehusets mere systematiske tilgang til tv-dækningen, forsøgte man at imødekomme denne udvikling og skabe en egentlig programflade seerne kunne orientere sig ud fra. | ||
Allerede fra starten af 1990’erne havde AFV rettet blikket mod Det Danske Filminstitut, da man så muligheder i at finansieringen på sigt skulle komme derfra i kraft af en styrket talentudvikling. Op til årtusindskiftet var interessen gensidig og AFV begyndte at få en smule støttekroner fra Filminstituttet og rettede efterhånden fokus væk fra lokal-tv. Filminstituttet ønskede af gode grunde ikke at skyde penge i en organisation, der også producerede lokal-tv. Nye regler betød også, at AFV ikke kunne modtage økonomisk kommunal støtte fra samme pulje som radio og tv, men at den kommunale støtte skulle være knyttet samme med den statslige støtteordning. Efter en længere politisk proces om blev det i februar 2005 besluttet at lade AFV udtræde af bestyrelsen for Den selvejende Institution Mediehuset Århus og overgå til at blive til en selvstændig erhvervsdrivende fond fra januar 2006. | Allerede fra starten af 1990’erne havde AFV rettet blikket mod Det Danske Filminstitut, da man så muligheder i at finansieringen på sigt skulle komme derfra i kraft af en styrket talentudvikling. Op til årtusindskiftet var interessen gensidig og AFV begyndte at få en smule støttekroner fra Filminstituttet og rettede efterhånden fokus væk fra lokal-tv. Filminstituttet ønskede af gode grunde ikke at skyde penge i en organisation, der også producerede lokal-tv. Nye regler betød også, at AFV ikke kunne modtage økonomisk kommunal støtte fra samme pulje som radio og tv, men at den kommunale støtte skulle være knyttet samme med den statslige støtteordning. Efter en længere politisk proces om blev det i februar 2005 besluttet at lade AFV udtræde af bestyrelsen for Den selvejende Institution Mediehuset Århus og overgå til at blive til en selvstændig erhvervsdrivende fond fra januar 2006. | ||
