Mediehus Aarhus

Fra AarhusWiki

Fonden Mediehus Aarhus var en almennyttig fond i Aarhus der producerede både radio og TV.

Med et tiltagende foranderligt mediebillede, har historien om Mediehus Aarhus, været kendetegnende ved en konstant tilpasning til nye udfordringer af både økonomisk, teknisk, redaktionel og ledelsesmæssig karakter. Allerede i 1992 blev et Mediehus etableret på Jægergårdsgade 152 som en overbygning mellem Aarhus Filmværksted, Det Åbne Båndværksted og Århus Videoworkshop. Tv-produktionerne var i starten meget få og korte, men fra 1997 fik Mediehuset sin egen sendetilladelse, effektueret særligt i Mediehusets Tv-station. Det blev for alvor startskuddet til en opblomstring af forskellige magasinprogrammer, der var loyale overfor den lokale tilknytning. Efter en årrække med stigende produktivitet og en diskussion om at blive adskilt fra Aarhus Filmværksted, blev det i 2005 besluttet at stifte Fonden Mediehus Aarhus som et selvstændigt foretagende fra d. 1 januar 2006. Mediehus Århus har gennem årene frem til dets konkurs i 2013 bidraget til en vigtig dokumentation af Aarhus og omegns historie. Samlingen Mediehus Aarhus indeholder over tusind lokaltproducerede udsendelser fra forskellige programserier, samt diverse reprotager fra begivenheder i og omkring Aarhus fra perioden 2000-2013. Selvom grundlaget er lokalt, udgøre produktionerne også et kalejdoskopisk tværsnit af den nationale kulturhistorie både hvad angår indhold og form.

Baggrunden for Mediehus Aarhus

Selvom Mediehus Aarhus formelt blev stiftet i 2006 som en selvstændig fond, er dets tidlige historie uløseligt forbundet med Aarhus Filmværksteds (AFV) lokale tv-produktion som begyndte i 1987 med små tv-produktioner til TV Århus, men for alvor tog fart i slutningen af 1990’erne.

I 1992 flyttede AFV ind i lokalerne på Jægergårdsgade 152, som i forvejen husede lokalradiostationen Det Åbne Båndværksted (DÅB) og Århus Video Workshop (ÅVW), som lavede kurser i videoproduktion og Lokal-tv. Det var derfor nærliggende at indlede et samarbejde mellem de tre og lave overbygningen, Den Selvejende Institution Mediehuset Aarhus. Et praktisk udslag af dette, var etableringen i 1997 af en uddannelsesaktivitet, Medieskolen Aarhus, hvis etårige uddannelse med indbygget praktik tilførte arbejdsressourcer til AFV og DÅB. Da ÅVW via en sammenlægning med TV-Århus blev til den kommercielle TV-station, TvDanmark Århus, tog AFV endvidere taktstokken og fungerede de facto som produktionsselskab for tre sendetilladelser.

Mediehusets i Jægergårdsgade fik på den baggrund dets egen lokale sendetilladelse – Mediehusets TV-station (MTVS). Foruden MTVS havde to andre sendetilladelser på værkstedet deres redaktion: Århus Nyheds-TV (ANTV), oprettet af fagbevægelsen helt tilbage i 1970’erne, men senere overtaget af AFV, samt Indvandrer-TV (ITV), der særligt satte fokus på det multikulturelle Aarhus.

De lokale tv-produktioner blev sendt på det reklamefinansierede TvDanmark. For at få sin sendetilladelse af radio-tv nævnet, forpligtede TvDanmark sig til at stille et vindue til rådighed for ikke-kommercielt lokal-tv. Det var dog ikke helt uproblematisk at anvende denne sendeflade. Dels fordi sendetiderne på TvDanmark var særdeles ringe uden for prime time, men også fordi den kommercielle mainstream kanal hurtigt blev kendt som klassens frække dreng med programtyper, som appellerede til andre målgrupper end hvad MTVS tilbød og vice versa. Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv. I efteråret 1997 og foråret 1998 sendte MTVS ca. 7 timers lokal tv pr. uge, hvor det førhen blot var en halv times tv hver anden torsdag. Den lokale sendetilladelse MTVS kom således efterhånden til at fylde mere og mere i dagligdagen på værkstedet, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio.

Det havde været en klar mission siden 1970’erne og 1980’erne at skabe et mediegrundlag i Aarhus, så folk kunne både se og høre lokalt forankrede nyheder, reportager og diskussioner. Med MTVS blev dette styrket. Med et kommunalt tilskud hvert år, der på sit højeste var 1,5 mio. kr., var man forpligtet til dels at sikre et mere alsidigt og ikke-kommercielt mediebillede, men også den demokratiske proces via begrebet public access, dvs. borgernes offentlige og frie adgang til at udtrykke sig gennem elektroniske medier.

Tilblivelsen af Fonden Mediehus Århus

I 2002 blev kunsthistoriker og journalist Erik Meistrup tilknyttet værkstedet og fik ansvaret for at drive den lokale tv-dækning. En af hans fremmeste opgaver blev at strukturer tv-dækningen og rydde lidt op i den overdrevne ”kreativitet”, der herskede i den redaktionelle afdeling. Programfladen savnede på det tidspunkt en fællesnævne i forhold til, hvad der blev sendt og hvornår. Med Meistrups indtræden blev programmerne samlet i nogle overordnede programserier, med bestemte sendetidspunkter. KulturboX blev en programserie om lokal og regional kultur ud fra et bredt kulturbegreb, mens politiske diskussioner og debatter blev samlet i programserien X-felt Århus. Siden slutningen af 1990’erne og ikke mindst i begyndelsen af 00’erne var der sket en forandring i måden at se tv på. Der kom et større behov for at få en mere klar indikator for hvad programmerne indeholdte, hvem der havde lavet dem, samt hvornår de blev lavet. Med mediehusets mere systematiske tilgang til tv-dækningen, forsøgte man at imødekomme denne udvikling og skabe en egentlig programflade seerne kunne orientere sig ud fra.

Allerede fra starten af 1990’erne havde AFV rettet blikket mod Det Danske Filminstitut, da man så muligheder i at finansieringen på sigt skulle komme derfra i kraft af en styrket talentudvikling. Op til årtusindskiftet var interessen gensidig og AFV begyndte at få en smule støttekroner fra Filminstituttet og rettede efterhånden fokus væk fra lokal-tv. Filminstituttet ønskede af gode grunde ikke at skyde penge i en organisation, der også producerede lokal-tv. Nye regler betød også, at AFV ikke kunne modtage økonomisk kommunal støtte fra samme pulje som radio og tv, men at den kommunale støtte skulle være knyttet samme med den statslige støtteordning. Efter en længere politisk proces blev det i februar 2005 besluttet at lade AFV udtræde af bestyrelsen for Den selvejende Institution Mediehuset Århus og overgå til at blive til en selvstændig erhvervsdrivende fond fra januar 2006.

I sammenhæng med AFVs farvel til lokal radio/tv, kørte der en diskussion om der skulle ske en sammenlægning af tv- og radiodelen, som nu var de tilbageværende parter i Mediehuset, samt om fordelingen af den fælles bevilling, som i 2005 udgjorde 2,215 mio. Trods modstand fra DÅBs ledelse, endte det med en fusion, der samlede de ikke-kommercielle medieudbud i Aarhus under et mediehus med et samlet tilskud på ca. 1,28 mio. samt vederlagsfrie kommunale lokaler. For fremtiden skulle Århus Kommunes sendetilladelser med virkning fra 1. januar 2006 administreres af Fonden Mediehus Aarhus. Den Selvejende Institution Mediehuset Aarhus, som havde eksisteret siden 1992 blev samtidig nedlagt.

Hensigten med sammenlægningen var blandt andet at sikre en bedre ressourceudnyttelse, etablere en fælles uddannelse for frivillige og forberede parterne til en fremtidig digitalisering på området. Mediehusets stationer skulle finansieres dels via et kommunalt driftstilskud og dels via Kulturministeriet. I forbindelse med budgetforliget for 2008 blev den kommunale bevilling, der på det tidspunkt var på ca. 1 mio. kr. årligt, samt vederlagsfrie kommunale lokaler - øget med et midlertidigt tilskud på ca. 0,5 mio. kr. i perioden 2008-2010 for blandt andet at imødegå udfordringerne med den fremtidige digitalisering.

2006-2009: Økonomiske efterslæb og ressourcestærke samarbejdspartnere

Mediehus Aarhus bestod nu af en radiodel plus de tre lokale sendetilladelser: MTVS, ANTV og ITV. Efter polemikken omkring sammenlægningen af tv- og radiodelen, trak ledelsen for DÅB sig. Det viste sig efterfølgende at radiodelen havde kørt med underskud på op mod en halv million i en periode op til sammenlægningen, så opstarten af Mediehus Aarhus som en selvstændig organisation blev præget af et økonomisk efterslæb.

Selvom Mediehus Aarhus formelt set var adskilt fra AFV, opretholdte partnerne et stærkt samarbejde. Det kom særligt førstnævnte til gode nu man skulle stå på egne ben på et faretruende økonomisk grundlag. Ledelsen i AFV med Peder Andersen og Ulrik Lyhne i spidsen udviste i den henseende en meget åben og generøs holdning til Mediehus Aarhus’ fremtidige virke. Det gav Erik Meistup & Co mulighed for at kunne udvikle Mediehuset og trække på nogle af de tunge drenge i AFV, f.eks. når det kom til tekniske ressourcer og kopiringsfaciliteter. Samarbejdet mellem Mediehus Aarhus og AFV fortsatte helt frem til konkursen i 2013.

En anden betydningsfuld faktor for Mediehus Aarhus var måden driften efter 2006 bliver organiseret på. Det blev muligt at ansætte folk med et fysisk eller psykiske handicap gennem statslige støtteordninger. På den måde kunne man have folk ansat næsten gratis og derved højne både kvaliteten og kvantiteten af programudbuddet, da der nu er flere om at lave dem. Efter forhandling med Teknisk Skole i Viborg, fik Mediehus Aarhus også lov til at beholde retten til at have praktikanter og lærlinge, som kunne uddannes - dette også selvom mediehuset ikke havde volumen til at gøre det. Med overlapspraktikanter og konstant to lærlinge tilknyttet, blev udviklingen af fonden styrket og gav nye perspektiver til forbedringer af driften.

I slutningen af 2008 beslutter Erik Meistrup at udskille de to sendetilladelser ANTV og ITV fra Mediehus Aarhus. De personer som reelt drev tv-stationerne fik dem i realiteten ”foræret”, så ansvaret helt igennem hvilede på dem. To af dem, som havde været med helt fra starten, var Lise Jul og Rui Monteiro. Lise Jul havde med ANTV særligt lavet tv for og til psykisk syge, handicappede og andre minoriteter. Det forsatte hun med og som selvstændig Tv-station kunne hun nu søge om kulturministeriets midler til driften. Det samme gjorde sig gældende for Rui Monteiro, der på ITV lavede udsendelser om kulturmøder, samfund og politik. Både ANTV og ITV eksisterer den dag i dag. Fra 2008-2013 bestod Mediehus Aarhus dermed kun af en radiostation og én tv-station, MTVS.

Lokal TV på regional TV

I 2009 blev der forhandlet et nyt medieforlig på plads. Hvor det tidligere havde været TvDanmark, der skulle stille et vindue til rådighed på deres sendeflade til lokal TV, skulle udsendelserne fremover sendes på en frekvens under TV2s regioner: i kontekst TV2 Østjylland. Vinduet på regional tv-kanalerne skulle nu bestyres af en forening for hvert regionalområde, hvor Erik Meistrup blev formand for Østjylland. Formålet med denne overgang til lokal TV på regional TV var, at man fra politisk side ønskede at skærpe kontrollen med sendetilladelserne og sikre at disse rent faktisk var regionalt funderet. Smuthuller i den tidligere organisering gjorde det nemlig muligt for særligt de religiøse kanaler at udnytter systemet og få lokale sendetilladelser (og dermed økonomisk tilskud), selvom de var bestyret centralt.

I årene hvor mediehusets tv-produktioner blev sendt på TvDanmark havde man som beskrevet tidligere oplevet, hvordan sendetiderne for Mediehusets programmer ofte var særdeles dårlige uden for prime time. I et høringssvar fra Mediehus Aarhus til Mediesekretariatet nærede Erik Meistrup samme bekymring ved overgangen til at indgå i Kanal Østjyllands sendetidsfordeling. I høringssvaret ser man positivt på samarbejdet om en regional platform, men ønsker sikring på at ”lokal-tv igen ikke bliver sorteper og henvises til formiddagstimerne”. I årene efter viste bekymringen sig at være reel. MTVS produktioner blev sendt på omskiftelige tidspunkter og fik dermed ikke den nødvendige gennemslagskraft, fordi der ikke var så mange der så udsendelserne. For at få sine programmer bredere ud begynder MTVS i samme periode også at levere indslag til Århus Antenneforening/Brabrand Boligforening, som har kanalen TvAarhus.

Ny kurs med ny leder

Fra januar 2011 afløste Søren Højlund den mangeårige ansvarshavende leder Erik Meistrup i chefstolen. Med en baggrund som journalist, samt presse- og kommunikationsrådgiver skulle Højlund gøre den lokale medieoplevelse både mere synlig og interaktiv på internettet. Bag udskiftningen lå en uoverensstemmelse om hvilken kurs Mediehus Aarhus skulle følge i fremtiden. Skulle man fortsætte i samme spor med programmer, som belyste kulturen i regionen med særlig fokus på kunst og scene, litteratur og arkitektur eller skulle man eftertragte at kombinere det lokale med en mere mainstream tilgang til tv-mediet? Bestyrelsen valgte at satse på det sidste og bestyrelsesformand, Torben Dreier, udtalte ved Søren Højlunds tiltrædelse en latent kritik af hans forgænger: ”Jeg er glad for, at vi nu får en kompetent og handlekraftig person i lederstolen. Her vil vi ikke kun få glæde af Sørens indgående kendskab til medier, men også af hans kommercielle erfaring og baggrund.

Erik Meistrup fortsatte dog som menig programmedarbejder i mediehuset frem til november 2011. I årene under Søren Højlund steg antallet af programmer massivt i forsøget på at nå ud til et bredt publikum. Forskellige magasinprogrammer så dagens lys og handlede om alt lige fra arkitektur, sport, ungdomskultur, litteratur, mad, musik, foredrag og politik mm. Det store udbud af programmer var også et resultat af, at man forsøgte at få flere frivillige, folk i praktik og løntilskud med ind i Mediehuset og producerede derfor også programmer efter deres ønske. I efteråret 2011 indledte man også et samarbejde med Århus Stiftstidende, der skulle styrke mediedækningen for begge parter. Eksempelvis gik man sammen om en tv-transmitteret valgdebat på Cafe Stiften i 2011. Den 3. oktober samme år lancerede Mediehus Aarhus og YouSee i fælleskab en helt ny lokal tv-kanal. Kanalen kom ud til ca. 120.000 århusianske husstande og fik navnet Aarhus Lokal-tv -ALT. På den måde fik Mediehusets sin egen tv-kanal, så deres programmer ikke alene blev sendt på Kanal Østjylland og til dels via Århus Antenneforening på TvAarhus.

Konkursen

Selvom det gennem årene efterhånden var blevet teknologisk både lettere og billigere at producere tv, gjorde adgangskravene og den stigende konkurrence imellem tv-stationerne det samtidig sværere at opnå succes som lille lokal tv-station. Det stigende og varierede udbud af programmer som Søren Højlunds iværksatte havde ikke den nødvendige gennemslagskraft og evne til at fastholdelse af tv-seerne som håbet. Samarbejdet med TV2 Østjylland, som MTVS skulle dele sendeflade med, blev også forsat vanskeligere, da Tv2 regionen satte sig på prime time sendetiderne og bragte MTVS ud i en blindgyde.

I forbindelse med budgetforliget for 2012 mistede Mediehus Aarhus en tredjedel af sit kommunale tilskud, eller det der svarede til det midlertidige driftstilskud på 0,5 mio. Trods forsøg på at påvirke politikerne, gennem bl.a. forslag og høringssvar under overskriften ”Rethink de lokale medier”, formåede Søren Højlund & Co ikke at fastholde de økonomiske privileger som Mediehus Aarhus i de første år under ledelse af Erik Meistrup havde tække til at forhandle igennem med kommunen. Efter flere år med økonomisk underskud og faldende offentlige tilskud blev det på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at lukke Fonden Mediehus Aarhus. På det tidspunkt beskæftigede huset fem ansatte og ca. 45 frivillige.

Litteratur og kilder

Litteratur

  • Rossou, Steen, Fra Kælder til mediehus – Århus Filmværksted 1978-98, Århus Filmværksted, 1998

Artikler

  • Lokalavisen, Søren Højlund Carlsen ny leder af Mediehus Århus, 2 november, 2010
  • Lokalavisen, Aarhus får en ny tv-kanal, 30 september, 2011
  • Mediearbejdsgiveren, Mere lokal-tv i Århus Stiftstidende, 9 september, 2011

Interviews

  • Interview med tidligere leder for Mediehus Aarhus, Erik Meistrup, 1 marts 2017.
  • Interview med tidligere leder for Aarhus Filmværksted, Peder Andersen, 10 maj 2017

Skrivelser og høringssvar

  • Mediesekretariatet skrivelse ang. fremtidig lokal TV-ordning til offentlig høring
  • Høringssvar fra Fonden mediehus Aarhus d. 15 sep. 2008
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Mediehus_Aarhus&oldid=90675"