1.259
redigeringer
Ny Munkegades Skole: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14. | Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14. | ||
Det var arkitekterne [[A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]], som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, d.v.s. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen. | Det var arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]], som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, d.v.s. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen. | ||
Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1.klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold. | Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1.klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold. | ||
