1.778
redigeringer
Tangkrogen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Indsatsen koncentreredes fra starten om at fylde hullerne i stranden op og fjerne tangen. Snart begyndte man også at udvide området for at reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i [[Landsudstillingen]]. Et stykke af kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud i havet ved at påfylde jord fra det øvrige udstillingsterræn og dæksand fra grusgrave og stranden længere mod syd. <br /> | Indsatsen koncentreredes fra starten om at fylde hullerne i stranden op og fjerne tangen. Snart begyndte man også at udvide området for at reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i [[Landsudstillingen]]. Et stykke af kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud i havet ved at påfylde jord fra det øvrige udstillingsterræn og dæksand fra grusgrave og stranden længere mod syd. <br /> | ||
Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 m bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk | Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 m bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk drevet rive, som blev anvendt i flere år herefter. Tangen blev tørret og solgt til gødning og dækmateriale mv. <br /> | ||
[[Fil:B775100-CD0491-125096.jpg|thumb|left|350px|Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge]]Selvom tiltagene nok bidrog til at minimere problemet, blev tangen ved med at drive ind og skabe lugtproblemer. Men hvor tangen var en kilde til stadige spekulationer og udgifter for byrådet, fremkaldte lugten af rådden tang helt andre associationer hos den 8-årige Orla Muld, der i 1918 boede i Dalgas Avenue: <br /> | |||
”''så afsted, lokket af pålandsvindens medførte herlige duft af rådden tang og saltvand.'' | ”''så afsted, lokket af pålandsvindens medførte herlige duft af rådden tang og saltvand.'' | ||
''Faste tangmure fulgte kysten lige fra molen til på den anden side skovbådenes anløbsbro. Småbølger slikkede slugter ind i tangen, og det var en prøve på mandsmod at springe over kløfterne fra vold til vold, hvor de var bredest og vandets dybest.''”<sup>1</sup><br /> | ''Faste tangmure fulgte kysten lige fra molen til på den anden side skovbådenes anløbsbro. Småbølger slikkede slugter ind i tangen, og det var en prøve på mandsmod at springe over kløfterne fra vold til vold, hvor de var bredest og vandets dybest.''”<sup>1</sup><br /> | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
===Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde=== | ===Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde=== | ||
Dampskibene, som sejlede langs kysten fra 1800-tallets slutning til starten af | Dampskibene, som sejlede langs kysten fra 1800-tallets slutning til starten af 1940'erne, havde anløbsbro ved [[Chr. Filtenborgs Plads]]. Tæt derved blev [[Søndre Badeanstalt]] etableret i 1905. Den blev nedlagt i 1950'erne, hvor bugtens vand var så forurenet, at det ikke var tilrådeligt at bade i det.<br /> | ||
Under krigen brugte tyske pionertropper Tangkrogen til at øve landgangsforsøg. Området blev spærret af med pigtråd, der blev opført barakker, og de efterhånden mange, der brugte stranden, måtte finde andre steder at solbade. | Under krigen brugte tyske pionertropper Tangkrogen til at øve landgangsforsøg. Området blev spærret af med pigtråd, der blev opført barakker, og de efterhånden mange, der brugte stranden, måtte finde andre steder at solbade. | ||
Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og [[Strandvejens Bådelaug]] blev dannet. <br /> | Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og [[Strandvejens Bådelaug]] blev dannet. <br /> | ||
I 1946 blev der indrettet en 4.400 m2 stor ”tumleplads” med boldbaner til byens foreningsløse ungdom. Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra starten af | I 1946 blev der indrettet en 4.400 m2 stor ”tumleplads” med boldbaner til "byens foreningsløse ungdom". Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra starten af 50'erne også benyttet af skolerne.<br /> | ||
Tangkrogens beliggenhed har i mange år gjort den til et populært sted at afholde arrangementer. Den blev fra begyndelsen af 1960'erne udlejet til omrejsende cirkus og er senere blevet benyttet til en mangfoldighed af forskellige arrangementer fra kvindeløb til kræmmermarked. Forløberen for Grøn Koncert, Muskelsvindfondens Tangkrogsfestivaller, som blev afholdt fra 1977-81, var blandt de første store med 10.000 gæster det første år. <br /> | |||
Tangkrogen har også været brugt som aflæsningsplads for sne fra byens gader og veje.<br /> | Tangkrogen har også været brugt som aflæsningsplads for sne fra byens gader og veje.<br /> | ||
[[Marselisborg Lystbådehavn]] blev anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 m2 som led i den plan, der blev lagt for Tangkrogsområdet i 1984. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Men de store arrangementer sled på græsset, og fælleden mudrede hurtigt til i regnvejr. Det problem blev løst med renoveringen i 2008-09, hvor der blandt andet blev anlagt en stor central grusplads til tunge arrangementer.<br /> | [[Marselisborg Lystbådehavn]] blev anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 m2 som led i den plan, der blev lagt for Tangkrogsområdet i 1984. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Men de store arrangementer sled på græsset, og fælleden mudrede hurtigt til i regnvejr. Det problem blev løst med renoveringen i 2008-09, hvor der blandt andet blev anlagt en stor central grusplads til tunge arrangementer.<br /> | ||
Der er i slutningen af 2015 | Der er i slutningen af 2015 fremlagt en helhedsplan for Tangkrogen, som betyder, at [[Marselisborg Renseværk]] flyttes, og eventområdet udvides ind på området, hvor renseværket blev anlagt i midten af 1960'erne. | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
1.Orla Muld: Var det nu så sjovt at være lille? Erindringer fra min barndomsby, Forlaget Aros 1979 ” s.46-47 <br /> | 1.Orla Muld: Var det nu så sjovt at være lille? Erindringer fra min barndomsby, Forlaget Aros 1979 ” s.46-47 <br /> | ||
*Den Gamle By: "Aarhus før og nu", "Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk Aarhusiansk handicaporganisation" af Lisbeth Skjernov. http://blog.dengamleby.dk/aarhus/tag/gron-koncert/<br /> | *Den Gamle By: "Aarhus før og nu", "Rock, øl og muskelsvindlere! Historien om de grønne koncerter og en rebelsk Aarhusiansk handicaporganisation" af Lisbeth Skjernov. http://blog.dengamleby.dk/aarhus/tag/gron-koncert/<br /> | ||
