3.652
redigeringer
Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernet beskyttelse af Vor Frue Kirke) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870. | Den tætte sammenhæng mellem kloster og kirke ophører i 1530, hvor munkene forlader klosterkomplekset. Herefter fungerer kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret fra 1541 overgår til almindeligt hospital. Hermed sker en videreførelse af munkenes velgørenhedsaktiviteter. Med tiden skifter klosteret tillige funktion fra almindeligt hospital til bolig for fattige. Klosteret er således en del af fattigvæsenet indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870. | ||
Bygningskompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600 | Bygningskompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600-tallet, hvor det får sit karakteristiske løgformede spir med lanterne. Altertavlen i Vor Frue Kirke er sengotisk, og i klosterkirken forefindes dertil et nyt vindue med et glasmaleri af [http://da.wikipedia.org/wiki/Per_Kirkeby|Per Kirkebye], der ser lyset i forbindelse med en restaurering i år 2000, hvor der også kommer ny prædikestol og døbefont til. | ||
I 1967 overtager Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede. Bygningskomplekset fungerer tillige som en velbesøgt turistattraktion. Den gamle kryptkirke, beliggende under koret i Vor Frue Kirke, er således også åben for besøgende. I dag fungerer klosteret som bolig for ældre mennesker. Den er en selvejende institution. | I 1967 overtager Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede. Bygningskomplekset fungerer tillige som en velbesøgt turistattraktion. Den gamle kryptkirke, beliggende under koret i Vor Frue Kirke, er således også åben for besøgende. I dag fungerer klosteret som bolig for ældre mennesker. Den er en selvejende institution. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 24: | Linje 21: | ||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== | ||
*[http://www.aarhusvorfrue.dk/ Vor Frue Kirkes hjemmeside] | *[http://www.aarhusvorfrue.dk/ Vor Frue Kirkes hjemmeside] | ||
[[Kategori:Kirker]] | |||
[[Kategori:Arkitektur]] | |||
[[Kategori:Religion]] | |||
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]] | |||
[[Kategori:Turistvæsen]] | |||
