164
redigeringer
Bygningsnumre i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bygningsnumre fra 1829-1869
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863. Nogle brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange. | I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863. Nogle brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange. | ||
=== Bygningsnumre fra | === Bygningsnumre fra 1827-1869=== | ||
I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad | I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867. | ||
Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis Aarhuus Stiftstidende. | |||
Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene. | Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene. | ||
| Linje 59: | Linje 61: | ||
I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse. | I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse. | ||
Til brug for omregning af dette husnummer findes den nævnte omregner fra husnummeret fra 1827 til moderne hus- og matrikelnumre fra 1869 og 1863 på (http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi) | |||
Folketællingerne fra 1834, 1840, 1845, 1850, 1855 og 1860 indeholder det nye husnummer fra 1827. | |||
Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg. | |||
C.J.T. Thomsen har i ''"Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn. Artiklerne kan finde på http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ 1933-1940. | |||
Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827 og 1869, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869. | |||
=== Omlægning af husnumre i 1869 === | === Omlægning af husnumre i 1869 === | ||
