164
redigeringer
Linje 7: | Linje 7: | ||
Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig kneb med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt. | Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig kneb med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt. | ||
I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder skete det ikke i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye bygningsnummer fra 1827. | |||
Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet 6 fotokopierede protokoller: ''Realregistret 1796-1829 for Aarhus Kjøbstad'', der indeholder såvel husnummeret fra 1787 som husnummeret fra 1827 tillige med ejerens navn og nogle få ejendomsoplysninger. | |||
I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863. Nogle brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange. | |||
=== Bygningsnumre fra 1829-1869=== | === Bygningsnumre fra 1829-1869=== |
redigeringer