Anonym

Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
[[Fil:Kvægmarked, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Kvægmarked på Vesterbro Torv i 1905]]
[[Fil:Kvægmarked, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Kvægmarked på Vesterbro Torv i 1905]]
=== Grisetorvet på byens beskidte bagside ===
=== Grisetorvet på byens beskidte bagside ===
Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet udenfor byen ved Vesterport, hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog byrådet desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt mod at luge torvet, da det var "noget fælt gammel skrammel".
Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet udenfor byen ved [[Vesterport|Vester Port]], hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog byrådet desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt mod at luge torvet, da det var "noget fælt gammel skrammel".


I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik landboforeningen afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det nye slagtehus]]. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende.  
I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik landboforeningen afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det nye slagtehus]]. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende.  


=== Fra landsbyidyl til stenørken ===
=== Fra landsbyidyl til stenørken ===
I forbindelse med flytningen foreslog Peter Sabroe, at torvet blev indrettet til legeplads for kvarterets børn, men da torvet også skulle fungere som gadekryds, blev planen opgivet. I 1913 begyndte Aarhus Forskønnelsesforening at arbejde for, at der kunne komme "skik" på torvet. Der blev samlet 1.000 kr. ind blandt beboerne i nærheden, Forskønnelsesforeningen gav 500 kr. og [[Aarhus Byråd|byrådet]] gav 500 kr. Planen var at anlægge en rotunde med græs og træer og omgive et stort kastanjetræ midt på torvet med et smedejernsgitter. De efterfølgende år kom torvet dog mere til at fungere som oplagsplads for brosten under arbejdet med at brolægge gaderne omkring torvet.  
I forbindelse med flytningen foreslog [[Peter Sabroe]], at torvet blev indrettet til legeplads for kvarterets børn, men da torvet også skulle fungere som gadekryds, blev planen opgivet. I 1913 begyndte [[Aarhus Forskønnelsesforening]] at arbejde for, at der kunne komme "skik" på torvet. Der blev samlet 1.000 kr. ind blandt beboerne i nærheden, Forskønnelsesforeningen gav 500 kr. og [[Aarhus Byråd|byrådet]] gav 500 kr. Planen var at anlægge en rotunde med græs og træer og omgive et stort kastanjetræ midt på torvet med et smedejernsgitter. De efterfølgende år kom torvet dog mere til at fungere som oplagsplads for brosten under arbejdet med at brolægge gaderne omkring torvet.  


I 1927 var Vesterbro Torv så hullet, bulet og beskidt, at byrådet trods dårlig økonomi besluttede at afsætte penge til en ny brolægning. I Aarhus Stiftstidende blev med vemod skildret, hvordan torvets træer blev fældet for at gøre plads til trafikken, så en ”stenørken” voksede frem, hvor der før havde været fuglepip og idyllisk ro. Fra nu af kom torvet til at lægge plads til parkeringspladser, en benzintank, to kiosker, en rund ”nødtørftsanstalt” med indbygget gasregulator. Hertil kom i 1936 en ”brevduetotalisator” - en bod med brevduespil, hvor overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse.
I 1927 var Vesterbro Torv så hullet, bulet og beskidt, at byrådet trods dårlig økonomi besluttede at afsætte penge til en ny brolægning. I [[Aarhus Stiftstidende.]] blev med vemod skildret, hvordan torvets træer blev fældet for at gøre plads til trafikken, så en ”stenørken” voksede frem, hvor der før havde været fuglepip og idyllisk ro. Fra nu af kom torvet til at lægge plads til parkeringspladser, en benzintank, to kiosker, en rund ”nødtørftsanstalt” med indbygget gasregulator. Hertil kom i 1936 en ”brevduetotalisator” - en bod med brevduespil, hvor overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse.


[[Fil:Vesterbro Torv mod Teglværksgade og nørre alle, 1930, ukendt fotograg.jpg|300px|thumb|left|Vesterbro Torv set mod [[Teglværksvej]] og [[Nørre Alle]] i 1903]]
[[Fil:Vesterbro Torv mod Teglværksgade og nørre alle, 1930, ukendt fotograg.jpg|300px|thumb|left|Vesterbro Torv set mod [[Teglværksvej]] og [[Nørre Alle]] i 1903]]


=== Kvarteret og trafikken fortættes ===
=== Kvarteret og trafikken fortættes ===
Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1834 havde købmand [[Carl Christian Langballe]] købt en købmandsgård på hjørnet af Vesterport og det senere Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler,  blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”
Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1834 havde købmand [[Carl Christian Langballe]] købt en købmandsgård på hjørnet af Vesterport og det senere Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[Langballe og søn|C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder og Rasmussen]] og et [[FDB|FDB fabrikkerne]]-lager. På teglværket og [[Aarhus Trælasthandels|A/S Aarhus Trælasthandel]] grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget til at huse byens voksende arbejderbefolkning en række 4 ½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler,  blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[amtslægen|Amtslægen i Aarhus]] byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”


Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag.
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902.]]
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902.]]
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]] og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag.


=== Kommunistoptøjer ===
=== Kommunistoptøjer ===
273

redigeringer