273
redigeringer
Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||
=== Kommunistoptøjer === | |||
Den økonomiske krise i 1930’erne gav sig udslag i høj arbejdsløshed og social uro, som også nåede Vesterbro Torv. Den 29. januar 1931 samlede en demonstration mod hjemløshed sig på torvet efter at være blevet fordrevet fra Bispetorv af politiet. En kommunist var dog næppe begyndt på en brandtale, før en flok politibetjente gik løs på folkemængden med deres knipler, så flere kom alvorligt til skade. Den 12. september 1932 stødte en flok kommunistiske demonstranter atter sammen med politiet på torvet, men selvom der skal have lydt et skud, kom det mest til en række komiske håndgemæng, da betjentene forsøgte at arrestere lederne. | |||
I 1950’erne skete der en stor omlægning af Vesterbro Torv. Der blev etableret underjordiske garageanlæg af | === Sabotage === | ||
Under besættelsen skete noget langt mere alvorligt. Da autoværkstedet Schrøder & Rasmussen på sydsiden af torvet udførte arbejde for tyskerne, blev virksomheden udsat for sabotage den 6. oktober 1944. Ved frokosttid jagede tre bevæbnede mænd personalet ud og anbragte tre bomber. Eksplosionerne udløste en voldsom brand, som også raserede FDB’s lagerbygning ved siden af. Da politiet var interneret, kneb det med at holde orden under slukningen. For at rydde torvet for tilskuere begyndte tyske soldater at skyde vildt omkring sig, men med undtagelse af en enkelt hårdt såret slap de fleste med skrækken. | |||
=== Skyskrabere og alt i én-butikker === | |||
På brandtomten opførte FDB i 1949 ”Vestgården”. Den seks etager høje lagerbygning blev da betegnet som en ”skyskraber” og skulle være udvidet ud til Vesterport og Vester Allé, hvis ikke[[FDB|F.D.B.]] havde flyttet sit lager til Viby i 1960. I hullet ud til Vester Allé fik FDB i 1954 Marshall-hjælp i form af en amerikansk konsulent til at indrette sin anden ”alt i én butik”, som blev byens supermarked nr. 2. På den modsatte side af torvet opførte Landsbanken i 1976 et domicil med supermarked i stueetagen. Den sidste rest af Langballes købmandsgård ud til Vesterport blev først revet ned i 1997 til fordel for et lille posthus, som i dag har veget for et 5-etagers boligbyggeri. I 2017 gav byrådet desuden grønt lys til at erstatte den lille Brugs med et Gaudi-inspireret "guldhus" i samme højde som Vestgården. | |||
=== Hvis krigen kommer === | |||
”Vesterbro Torv er blevet en skraldeplads”. Med disse hårde ord opfordrede Aarhus Stiftstidende i 1946 byrådet til at plante nogle træer og fjerne det grimme toilet, der fik torvet til at ligne en baggård. I 1953 blev torvet omlagt for at gøre plads til et underjordisk garageanlæg og beskyttelsesrum som led i beredskabet under den kolde krig. Bygmesteren var murermester [[Anker Jacobsen]], der i denne periode byggede en række atomsikre beskyttelsesrum under byens pladser og rutebilstationen [[Aarhus rutebilstation]]. For at forskønne torvet plantede man nogle træer og slyngplanter, men toilettet, brevdueboden og en pølsemand blev. I 1980 blev Aarhus kåret til Danmarks bedst beskyttede by, selvom det ville tage Civilforsvaret 12 timer at gøre beskyttelsesrummene klar, hvis atomkrigen kom. | |||
I 1950’erne skete der en stor omlægning af Vesterbro Torv. Der blev etableret underjordiske garageanlæg af , og [[F. D. B.]] byggede et stort kontorhus på torvets sydlige side. Der hvor F. D. B.’s hus kom til at ligge, havde [[Carl Christian Langballe]] tidligere haft en købmandsgård. | |||
=== Kampen om torvets fremtid === | |||
I 1983 fremlagde Vesterbro Beboerforening en trafikplan for Vesterbro Torv, som skulle gøre kvarteret mere familievenligt. Hastigheden skulle ned på 30 km/t og trafikken ensrettes på Hjortensgade i nedadgående retning og i Langelandsgade i opadgående retning. Torvearealet skulle udvides ved at lukke gennemkørslen fra Nørre Allé til Vesterbrogade, så der blev plads til et rigtigt torv med torvecafeer og grønttorv. Planen ligner til forveksling kommunens seneste plan for torvet. | |||
I 1992 vandt kunstneren Ingvar Cronhammar ellers førstepræmie med en udsmykning af Vesterbro Torv i en konkurrence udskrevet af Statens Kunstfond og kommunen. Torvet skulle dækkes af en skibsagtig konstruktion af sort stål med p-hus indeni og ovenpå et passagerdæk til rockkoncerter. Kunstinstallationen ”Arc” var dog ”en anelse for avanceret” for kommunen. Siden da er der kun sket få ændringer som fjernelsen af brevdueboden i 1992 og opstillingen af betalingstoilettet i 2004, der har givet plads til et take away-sted i den gamle ”nødtørftsanstalt”. | |||
Torvets sidste store bygning blev opført 1976 hvor [[R. K. Rasmussen og Søn]] opførte den sidste store bygning på Vesterbro Torv 10. | |||
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902.]] | [[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902.]] | ||
