1.259
redigeringer
Søren Jensen Søegaard (1779-1843): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Søren Jensen Søegaard (1779-1843) (vis kildekode)
Versionen fra 21. mar. 2017, 10:52
, 21. marts 2017ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Søren Jensen Søegaard''', født d. 28. okt. 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt. Han døde d. 28. april 1843 i Aarhus. Han var købmand og sad han i borgerrep...") |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Søren Jensen Søegaard var barn af gårdejer Jens Thyesen. Søren Jensen Søegaard nåede at blive gift to gange. Første gang i Aarhus d. 31. okt. 1814 med Marian(n)e Bærentz (født d. 7. nov. 1787, døde d. 20. jan. 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind). | Søren Jensen Søegaard var barn af gårdejer Jens Thyesen. Søren Jensen Søegaard nåede at blive gift to gange. Første gang i Aarhus d. 31. okt. 1814 med Marian(n)e Bærentz (født d. 7. nov. 1787, døde d. 20. jan. 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind). | ||
Søren Jensen Søegaard var kommet i handelslære under Søren Jensen Schmidt i ca. 1794. Men d. 2 aug. 1813 tog han så borgerskab som købmand og i 1814 købte han sin egen købmandsgår i Studsgade (i dag nr. 29), hans voksende forretning blev med tiden udvidet til vekselforretning og pengeudlån. Med hans skabe viden inden for økonomi blev han ved oprettelsen af Nationalbankens Århus-filial i 1837, en form for mellemand mellem de handlende og banken. Men på andre områder tog han sig også af det offentlige liv. I 1818 var han rodemester og i 1822 var han formand for indkvartering, inden da havde han været assistent under samme. 12 år sener i 1834 blev han kæmner samt indkvarteringskasser. Og så i 1830érne stillede han op til jyske stænderforsamling under Århus-Skanderborg-kredsen. | Søren Jensen Søegaard var kommet i handelslære under Søren Jensen Schmidt i ca. 1794. Men d. 2 aug. 1813 tog han så borgerskab som købmand og i 1814 købte han sin egen købmandsgår i Studsgade (i dag nr. 29), hans voksende forretning blev med tiden udvidet til vekselforretning og pengeudlån. Med hans skabe viden inden for økonomi blev han ved oprettelsen af Nationalbankens Århus-filial i 1837, en form for mellemand mellem de handlende og banken. Men på andre områder tog han sig også af det offentlige liv. I 1818 var han rodemester og i 1822 var han formand for indkvartering, inden da havde han været assistent under samme. 12 år sener i 1834 blev han kæmner samt indkvarteringskasser. Og så i 1830érne stillede han op til jyske stænderforsamling under Århus-Skanderborg-kredsen, men blev ikke valg ind. | ||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
