273
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 23: | Linje 23: | ||
=== Tilstræbt frigørelse === | === Tilstræbt frigørelse === | ||
På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte Haldum-Hinnerup skole som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog Erik Livbjerg var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed. | På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte Haldum-Hinnerup skole som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog Erik Livbjerg var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed. | ||
== Kilder == | |||
* Anne Katrine Gjerløff & Anette Faye Jacobsen: Da skolen blev sat i system 1850-1920, Dansk skolehistorie 3, Aarhus Universitetsforlag 2014, s. 331-334. | |||
* Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Universitetsforlaget i Aarhus 1978, s. 64-65, 186-187, 225-226. |
redigeringer