273
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 85: | Linje 85: | ||
De nye tider betyder ikke nødvendigvis, at teatret dropper de gamle traditioner. I 1914 spillede man første gang Bernard Shaws ”Pygmalion” med blomsterpigen Eliza og Professor Higgins på Aarhus Teater. Stykket er siden gået jævnligt over scenen, og blev siden omskabt til musicalen ”My Fair Lady”, der blev spillet på Aarhus Teater i 1983. | De nye tider betyder ikke nødvendigvis, at teatret dropper de gamle traditioner. I 1914 spillede man første gang Bernard Shaws ”Pygmalion” med blomsterpigen Eliza og Professor Higgins på Aarhus Teater. Stykket er siden gået jævnligt over scenen, og blev siden omskabt til musicalen ”My Fair Lady”, der blev spillet på Aarhus Teater i 1983. | ||
==== Juleforestillinger ==== | |||
”Nøddebo Præstegård” skulle blive teatrets største publikumssucces og hyppigst opførte stykke med i alt 296 forestillinger fordelt over 16 sæsoner i perioden 1903-86. Stykket blev første gang opført 2. juledag 1903. Rollen som Nicolai blev spillet af debutanten Svend Rindom, som instruerede den første filmatisering af historien i 1934. Stykket blev spillet med alt udsolgt frem til 4. januar, hvor spilletiden blev forlænget frem til 31. januar på opfordring af omegnsbønder, der var gået forgæves efter billetter. Ved den 2. opførelse i 1909-10 spillede det populære stykke helt frem til den 27. februar. | ”Nøddebo Præstegård” skulle blive teatrets største publikumssucces og hyppigst opførte stykke med i alt 296 forestillinger fordelt over 16 sæsoner i perioden 1903-86. Stykket blev første gang opført 2. juledag 1903. Rollen som Nicolai blev spillet af debutanten Svend Rindom, som instruerede den første filmatisering af historien i 1934. Stykket blev spillet med alt udsolgt frem til 4. januar, hvor spilletiden blev forlænget frem til 31. januar på opfordring af omegnsbønder, der var gået forgæves efter billetter. Ved den 2. opførelse i 1909-10 spillede det populære stykke helt frem til den 27. februar. | ||
Linje 91: | Linje 91: | ||
Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater ”Jul på købmandsgården”, som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917. Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst. I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards ”Hjælp, det er jul” for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser. | Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater ”Jul på købmandsgården”, som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917. Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst. I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards ”Hjælp, det er jul” for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser. | ||
=== Aarhus Teaters direktører === | === Aarhus Teaters direktører === |
redigeringer