Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Så stor var knapheden i 1800-tallet, at mange så julens søde sager som unødig luksus. I 1821 beskrev Aarhus Stiftstidende skikken med at give julegaver i form af æbleskiver som værende ”til mavens fordærv”. I julen 1839 meddelte [[Aarhus Bagerlaug|bagerlavet i Aarhus]], at man for at afskaffe forældede og bekostelige skikke fremover ville undlade at bage julekager til jule- og nytårsgaver. Denne bekendtgørelse afstedkom et par vrede læserbreve. Således roste en læser med tyk ironi bagernes ”liberale tænkemåde” med at nægte ”de kære rollinger” de julekager, som de små havde glædet sig til at få til jul.  

=== Først skal træet spises ===

Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I 1836 omtaler Aarhus Stiftstidende for første gang den nye skik med ”at plante juletræ” med små lys og gaver til familiens børn. Siden middelalderen havde det været skik at give børn julegaver i anledning af Jesus’ fødselsdag. Af datidens reklamer fremgår det, at gaverne mest bestod af julekager og konfekt, men at børnene også fik billedbøger, spil og legetøj.