3.652
redigeringer
Skt. Nicolaus' kilde - Hellig Niels' kilde ved Strandvejen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Skt. Nicolaus' kilde - Hellig Niels' kilde ved Strandvejen (vis kildekode)
Versionen fra 11. jun. 2012, 08:43
, 11. juni 2012ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernet beskyttelse af Skt. Nicolaus' kilde - Hellig Niels' kilde ved Strandvejen) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Skt. Nicolaus Kilde (Hans Frederik Meyer Visby) 1900.jpg|380px|thumb|left|Skt. Nicolaus Kilde ved Strandvejen. Optryk af maleri af Hans Frederik Meyer Visby fra 1900]] | [[Fil:Skt. Nicolaus Kilde (Hans Frederik Meyer Visby) 1900.jpg|380px|thumb|left|Skt. Nicolaus Kilde ved Strandvejen. Optryk af maleri af Hans Frederik Meyer Visby fra 1900]] | ||
===Af Hellig Niels' legende om kilden=== | ===Af Hellig Niels' legende om kilden=== | ||
Hellig Niels' legende fra 1254/1350 knytter flere fortællinger om kilder til Skt. Niels. Én kilde sprang efter Niels' død ved det trækapel, der lå, hvor den nuværende [[Aarhus Domkirke|domkirke]] står. [Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby|En anden sprang i Viby] i Niels' levetid, efter han stak sin stok fem gange i jorden, så der dannedes et kors. En kilde skal også have sprunget, da Niels som barn bad Gud derom. Den sidste version fortæller, at en kilde sprang frem der, hvor Niels mødtes med en blind, der var blevet sendt til ham i kraft af et syn. | Hellig Niels' legende fra 1254/1350 knytter flere fortællinger om kilder til Skt. Niels. Én kilde sprang efter Niels' død ved det trækapel, der lå, hvor den nuværende [[Aarhus Domkirke|domkirke]] står. [[Skt. Nicolai kilde - Hellig Niels' kilde i Viby|En anden sprang i Viby]] i Niels' levetid, efter han stak sin stok fem gange i jorden, så der dannedes et kors. En kilde skal også have sprunget, da Niels som barn bad Gud derom. Den sidste version fortæller, at en kilde sprang frem der, hvor Niels mødtes med en blind, der var blevet sendt til ham i kraft af et syn. | ||
I modsætning til Hellig Niels' kilde i Viby, kan kilden i Århus ikke knyttes til nogen bestemt af fortællingerne i legenden – forbindelsen forekommer da også at være tilfældig snarere end historisk. | I modsætning til Hellig Niels' kilde i Viby, kan kilden i Århus ikke knyttes til nogen bestemt af fortællingerne i legenden – forbindelsen forekommer da også at være tilfældig snarere end historisk. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Hvornår kilden er knyttet til Niels-dyrkelsen vides ikke, men den har indtil i hvert fald 1800-tallet været besøgt af syge, der håbede på helbredelse, og der har stået en fattigblok til indsamling. Det var specielt Valborgaften og Sankthansaften, at man drog til helligkilden, da vandets kræfter skulle være stærkest på disse aftener. Som overtroen blev mindre udbredt, fik besøgene ved kilden i løbet af 1800-tallet mere form som udflugter, hvor man så på Valborg- og Sankthansbålene i Århus og bugten. | Hvornår kilden er knyttet til Niels-dyrkelsen vides ikke, men den har indtil i hvert fald 1800-tallet været besøgt af syge, der håbede på helbredelse, og der har stået en fattigblok til indsamling. Det var specielt Valborgaften og Sankthansaften, at man drog til helligkilden, da vandets kræfter skulle være stærkest på disse aftener. Som overtroen blev mindre udbredt, fik besøgene ved kilden i løbet af 1800-tallet mere form som udflugter, hvor man så på Valborg- og Sankthansbålene i Århus og bugten. | ||
En af de første beskrivelser af kilden stammer fra Århus Stiftstidende 26. juni 1813. Her skriver avisen om nyinstandsættelsen af Skt. Nicolaus' kilde: Kilden er blevet reguleret og omgivelserne istandsat på foranledning af [[Marselisborg Slot|Marselisborgs]] ejer, baron Güldencrone. Anlægget bliver istandsat og nyomlagt flere gange i løbet af 18- og 1900-tallet, da anlægget går i forfald eller direkte bliver udsat for hærværk. Senest blev det nyanlagt i 1979-80, hvor kildevældet reetableredes ved hjælp af en kommunal vandledning, da den naturlige kilde har været udtørret siden omkring 1930. | En af de første beskrivelser af kilden stammer fra Århus Stiftstidende 26. juni 1813. Her skriver avisen om nyinstandsættelsen af Skt. Nicolaus' kilde: ''Kilden er blevet reguleret og omgivelserne istandsat på foranledning af [[Marselisborg Slot|Marselisborgs]] ejer, baron Güldencrone''. Anlægget bliver istandsat og nyomlagt flere gange i løbet af 18- og 1900-tallet, da anlægget går i forfald eller direkte bliver udsat for hærværk. Senest blev det nyanlagt i 1979-80, hvor kildevældet reetableredes ved hjælp af en kommunal vandledning, da den naturlige kilde har været udtørret siden omkring 1930. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 19: | Linje 15: | ||
*Gunner Rasmussen: "Sanct Nicolaus' Kilde", Århus-Årbog 1981 (1981), s. 80-88 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683932 Bestil materiale] | *Gunner Rasmussen: "Sanct Nicolaus' Kilde", Århus-Årbog 1981 (1981), s. 80-88 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683932 Bestil materiale] | ||
*Emanuel Sejr: "Hellig Niels og hans kilde", Århus-profiler (1974), s.101-06 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00803111 Bestil materiale] | *Emanuel Sejr: "Hellig Niels og hans kilde", Århus-profiler (1974), s.101-06 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00803111 Bestil materiale] | ||
[[Kategori:Kilder]] | |||
[[Kategori:Myter & sagn]] | |||
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]] | |||
