273
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over Grenåvej – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt. | Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over Grenåvej – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt. | ||
=== | === Storkommunen fuldfører projektet === | ||
Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af Thorkild Simonsen, der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen. | Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af Thorkild Simonsen, der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen. | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
=== En af kommunens største skoler === | === En af kommunens største skoler === | ||
Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og Todbjerg og Mejlby skoler – Hårupskolens nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af Tilst. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005. | Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og Todbjerg og Mejlby skoler – Hårupskolens nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af Tilst. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005. | ||
==Litteratur og kilder== | |||
*Baseret på tekst af Frank Helbo, Skæring Skole. | |||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] |
redigeringer