Anonym

Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
2 bytes tilføjet ,  25. november 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 22: Linje 22:


Senere samme dag blev også barber Woldums hustru, Johanne Marie Woldum (f. Storm), stedt til hvile.
Senere samme dag blev også barber Woldums hustru, Johanne Marie Woldum (f. Storm), stedt til hvile.


===Kapellet bygges og ombygges===
===Kapellet bygges og ombygges===
Først i 1880 blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]]. Efter 25 år kunne man dog konstatere at kapellet var for lille. Det var især når foreninger eller lignende mødtes for at begrave medlemmer at det knep med pladsen i Pucks kapel. Den efterfølgende debat i byrådssalen 26. marts 1908 blev lang og lettere ophedet. Nogle – her i blandt [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Frederik Ferdinand Samuelsen|F.F. Samuelsen]] – mente, at det var bedre at anlægge en helt ny kirkegård, andre – som [[Højre]]s [[Ole Christian Ingvard Lottrup|Lottrup]] – stemte for at opføre endnu et til kapel på Nordre Kirkegård, mens andre igen – som [[Magnus Nielsen|M. Nielsen]] fra Højre – stemte for en udvidelse af det nuværende kapel. På byrådsmødet blev sagen behandlet uden at man i første omgang kom til enighed. Det blev dog M. Nielsen, som fik det sidste ord i debatten: ''”Det kunde ikke nytte at sige, at man ingen Penge havde, de kunde nok skaffes. Hr. Lottrup var nu en meget modig Mand, men havde dog i sin Tid været ved at græde og havde mattet bøje sig for Provstesynet. Den sag skulde han dog ikke komme nærmere ind paa.”'' Sidstnævnte kommentar var knyttet til en kommentar fra hr. Lottrup om, at man ikke behøvede at udvide kapellet, blot fordi provstesynet ønskede det.
Først i 1880 blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]]. Efter 25 år kunne man dog konstatere at kapellet var for lille. Det var især når foreninger eller lignende mødtes for at begrave medlemmer at det knep med pladsen i Pucks kapel. Den efterfølgende debat i byrådssalen 26. marts 1908 blev lang og lettere ophedet. Nogle – her i blandt [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Frederik Ferdinand Samuelsen|F.F. Samuelsen]] – mente, at det var bedre at anlægge en helt ny kirkegård, andre – som [[Højre]]s [[Ole Christian Ingvard Lottrup|Lottrup]] – stemte for at opføre endnu et til kapel på Nordre Kirkegård, mens andre igen – som [[Magnus Nielsen|M. Nielsen]] fra Højre – stemte for en udvidelse af det nuværende kapel. På byrådsmødet blev sagen behandlet uden at man i første omgang kom til enighed. Det blev dog M. Nielsen, som fik det sidste ord i debatten: ''”Det kunde ikke nytte at sige, at man ingen Penge havde, de kunde nok skaffes. Hr. Lottrup var nu en meget modig Mand, men havde dog i sin Tid været ved at græde og havde mattet bøje sig for Provstesynet. Den sag skulde han dog ikke komme nærmere ind paa.”'' Sidstnævnte kommentar var knyttet til en kommentar fra hr. Lottrup om, at man ikke behøvede at udvide kapellet, blot fordi provstesynet ønskede det.
[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg|thumb|right|300px|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]


I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til et krematorium, som blev indviet 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908 udtalte [[Frederik Nørgaard|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Samtidigt blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].  
I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til et krematorium, som blev indviet 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908 udtalte [[Frederik Nørgaard|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Samtidigt blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].  
[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg|thumb|right|300px|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]


===Udvidelser===
===Udvidelser===