Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner

I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003.  

=== Forretningsliv ===

Efter opførelsen af basarbygningerne i 1936 opstod nogle mere permanente butikker på Bruuns Bro. En af de første var chokoladebutikken Broen, som ”kagebager og sukkervarefabrikant” samt ”automatfabrikant” Tage Lunding drev til sin død i 1980. Butikken var forud for sin tid med sine tag-selv-slikautomater og storkøbstilbud. I 1989 etablerede [[Steen Mengel]] en filial af Sukkerstokken i Broens gamle lokaler. Af andre bropionerer kan nævnes H. C. Frosts gavemagasin, Ejnar Kjærs manufakturhandel og trikotage- og lingeriforretningen Bromagasinet. I 1942 åbnede desuden i ”lyse festlige lokaler” Hejndorf Radio, hvor man kunne købe radioer, grammofoner og grammofonplader.