273
redigeringer
Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
I 1920 opførte statsbanerne først en midlertidig bro af træ og rev den gamle Bruuns Bro ned. I 1921 begyndte arbejdet på den ny bro, som blev udført af murermester N. M. Bak for 397.240 kr. I et par reportager skrev Aarhus Stiftstidende, at den nye bro ville blive adskilligt længere og mere dekorativ end den gamle bro. Broen blev opført i jernbeton og hvilede på 88 søjler af jernbeton, som blev beskrevet som ”statelige og rene i stilen”. Broen skulle have været færdig ud på efteråret, men en lockout og hård frost gjorde, at den først kunne åbnes for trafikken i august 1922. | I 1920 opførte statsbanerne først en midlertidig bro af træ og rev den gamle Bruuns Bro ned. I 1921 begyndte arbejdet på den ny bro, som blev udført af murermester N. M. Bak for 397.240 kr. I et par reportager skrev Aarhus Stiftstidende, at den nye bro ville blive adskilligt længere og mere dekorativ end den gamle bro. Broen blev opført i jernbeton og hvilede på 88 søjler af jernbeton, som blev beskrevet som ”statelige og rene i stilen”. Broen skulle have været færdig ud på efteråret, men en lockout og hård frost gjorde, at den først kunne åbnes for trafikken i august 1922. | ||
Som Stiftstidende begejstret skrev i en reportage om åbningen af den ny Bruuns Bro, kunne man her se det nye Aarhus gro frem. Straks efter begyndte kommunen nemlig arbejdet med den nye banegårdsplads. På hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og Bruuns Bro opførte statsbanerne en midlertidig banegård af træ, som var i funktion indtil åbningen af den nye hovedbanegård i 1929. | [[Fil:Bruuns Bro 1923.jpg|thumb|right|500px|Den ny Bruuns Bro i 1923. Bag basarbygningerne af træ ses den midlertidige banegård. Det grønne område til venstre øverst er [[Sdr. Kirkegård]], hvor Rådhuset nu ligger.]] | ||
Som Stiftstidende begejstret skrev i en reportage om åbningen af den ny Bruuns Bro, kunne man her se det nye Aarhus gro frem. Straks efter begyndte kommunen nemlig arbejdet med den nye banegårdsplads. På hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og Bruuns Bro opførte statsbanerne en midlertidig banegård af træ, som var i funktion indtil åbningen af den nye hovedbanegård i 1929. | |||
=== Basarbygningerne === | === Basarbygningerne === | ||
| Linje 40: | Linje 41: | ||
I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003. | I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003. | ||
[[Fil:BG1959.jpg|thumb|right|350px|Bruuns Bro i 1959. Her ses bl.a. Restaurant Rico, Hejndorf Radio og Ejnar Kjærs manufakturhandel. Foto: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
=== Forretningsliv === | === Forretningsliv === | ||
