127
redigeringer
Ernesto Dalgas (1871-1899): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af Det danske Hedeselskab...") |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af [[Det danske Hedeselskab]] [[Enrico Mylius Dalgas]]. Han huskes især for sine romaner ''Dommedags Bog'' og ''Lidelsens Vej''. | '''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af [[Det danske Hedeselskab]] [[Enrico Mylius Dalgas]]. Han huskes især for sine romaner ''Dommedags Bog'' og ''Lidelsens Vej''. | ||
=== | === Dalgas i Aarhus === | ||
Ernesto Dalgas blev født og voksede op i Aarhus. Han var søn af opdyrkeren af den jyske hede, Enrico Dalgas, der var en af byens store borgere, og [[Maria Magdalene Dalgas]]. Faderen var en meget udadvendt og autoritær skikkelse, der ikke gik godt i spænd med den filosofiske og indadvendte søn. Forholdet sætter sig spor i forfatterskabet, hvor faderopgøret er et af de tilbagevendende temaer. | Ernesto Dalgas blev født og voksede op i Aarhus. Han var søn af opdyrkeren af den jyske hede, Enrico Dalgas, der var en af byens store borgere, og [[Maria Magdalene Dalgas]]. Faderen var en meget udadvendt og autoritær skikkelse, der ikke gik godt i spænd med den filosofiske og indadvendte søn. Forholdet sætter sig spor i forfatterskabet, hvor faderopgøret er et af de tilbagevendende temaer. | ||
Som 17-årig holdt Dalgas et foredrag i gymnasiastforeningen [[Heimdal]] på [[Aarhus Katedralskole]] med titlen ”Mine erfaringer med onani”. Foredraget blev til, fordi Dalgas havde læst bogen ''Selvbevaringen'' af tyskeren Dr. Retau (udkommet på dansk i 1886), der omhandlede sygdomme og svækkelser af nervesystemet forårsaget af onani. Foredraget var en prædiken mod onanien, som han så som en stor moralsk trussel for det danske samfund. | Som 17-årig holdt Dalgas et foredrag i gymnasiastforeningen [[Heimdal]] på [[Aarhus Katedralskole]] med titlen ”Mine erfaringer med onani”. Foredraget blev til, fordi Dalgas havde læst bogen ''Selvbevaringen'' af tyskeren Dr. Retau (udkommet på dansk i 1886), der omhandlede sygdomme og svækkelser af nervesystemet forårsaget af onani. Foredraget var en prædiken mod onanien, som han så som en stor moralsk trussel for det danske samfund. | ||
Anekdoten er blevet et fast indslag i historien om Dalgas, og vidner om hans frygt for seksuallivet og det modsatte køn. Det fremgår dog i erindringer fra foreningen Heimdal, at hans væsentligste bidrag har været af litterær art, hvor han både optrådte med lettere emner som hyldestdigte og satirer over det småborgerlige samfund, men også fremførte længere lyriske digte, heriblandt digtene "Afrodite", "Poseidon" og "Thermopylæ". Han fremhæves i flere erindringer som den største lyriske begavelse i foreningen. | |||
=== Flugten fra provinsen === | |||
Da han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1889, vendte han straks ryggen til faderen og Aarhus og flyttede til København for at læse medicin. Han havde fra en ung alder været optaget af Søren Kierkegaard, og filosofien begyndte for alvor at overtage den unge Dalgas’ interesser i tiden i København. Han lagde medicinstudiet bag sig og begyndte at studere filosofi, hvor han blev elev af filosoffen Harald Høffding. Han nåede dog aldrig at gennemføre studiet. Sideløbende med studiet skrev Dalgas både digte, romaner og filosofiske småskrifter. | Da han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1889, vendte han straks ryggen til faderen og Aarhus og flyttede til København for at læse medicin. Han havde fra en ung alder været optaget af Søren Kierkegaard, og filosofien begyndte for alvor at overtage den unge Dalgas’ interesser i tiden i København. Han lagde medicinstudiet bag sig og begyndte at studere filosofi, hvor han blev elev af filosoffen Harald Høffding. Han nåede dog aldrig at gennemføre studiet. Sideløbende med studiet skrev Dalgas både digte, romaner og filosofiske småskrifter. | ||
| Linje 27: | Linje 30: | ||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||
*[http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk] | *[http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk] | ||
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939 | |||
*''Gymnasiesamfundet "Hejdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924 | |||
*[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=3&p_fpkat_id=indl Ernesto Dalgas, forfatterportræt af Henrik Schovsbo, Arkiv for Dansk Litteratur] | *[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=3&p_fpkat_id=indl Ernesto Dalgas, forfatterportræt af Henrik Schovsbo, Arkiv for Dansk Litteratur] | ||
*"Halvfemserprosaister" af Henrik Wivel i ''Dansk litteraturs historie'' bind 3. [http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Halvfemserprosaister/Lidelsesikonet_-_Ernesto_Dalgas Se online] | *"Halvfemserprosaister" af Henrik Wivel i ''Dansk litteraturs historie'' bind 3. [http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Halvfemserprosaister/Lidelsesikonet_-_Ernesto_Dalgas Se online] | ||