773
redigeringer
Aarhus kommunale børneoptagelseshjem: Forskelle mellem versioner
Aarhus kommunale børneoptagelseshjem (vis kildekode)
Versionen fra 6. sep. 2016, 10:55
, 6. september 2016→Aarhus’ første optagelseshjem
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22.<br> | Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22.<br> | ||
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger.<br> | Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger.<br><br> | ||
Et andet var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.<br> | |||
Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej.<br><br> | Et andet privat hjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.<br> | ||
Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej.<br><br> | |||
==Værgerådene== | ==Værgerådene== | ||