Anonym

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem (vis kildekode)

Versionen fra 6. sep. 2016, 10:43

1.813 bytes tilføjet ,  6. september 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 2: Linje 2:
===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913.  Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913.  Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
I årene efter 1850 blev der oprettet flere børnehjem for nødlidende eller forsømte børn rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. I starten blev institutionerne oprettet på privat initiativ, og der var ingen systematisk offentlig styring af området. <br><br>
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge.<br>
Det ændrede sig så småt fra slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende.<br>
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt.<br>
I 1893 nedsattes kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen, og et par år efter kom den med sit forslag til forbedringer. Blandt et af forslagene var en opdeling af de eksisterende opdragelseshjem efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, Opdragelsesanstalter (senere delt i skolehjem og ungdomshjem) og optagelseshjem.<br>
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene.<br>
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene.<br>
Der skulle desuden oprettes kommunale værgeråd, der som en af sine opgaver fik at behandle anmeldelser om fjernelse af børn under 18 år fra hjemmet. Beslutningen om tvangsfjernelse skulle godkendes af et statsligt overværgeråd.<br><br>


Der skulle dog gå endnu 10 år, før der blev vedtaget en lov på området. Det skete med vedtagelsen af Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer - populært kaldet Børneloven. Loven fulgte i store træk de anbefalinger, som kommissionen var kommet med.<br><br>
==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner.<br><br>
Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22.<br>
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger.<br>
Et andet var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.<br>
Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej.<br><br>
 
==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen.<br>  
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge.<br><br>
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge.<br><br>
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938.  Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]


Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tvært imod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej.<br>
==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
 
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.  
===Aarhus' første optagelseshjem===
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”
Fattigvæsenet i Aarhus etablerede det første optagelseshjem til midlertidig anbringelse af børn i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke.<br>
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.  
Antallet af anbragte børn steg stødt fra 25 børn det første år til 86 i perioden 1.april 1905-31. marts 1906. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner.<br><br>
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet.<br>
 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.
Sideløbende med det kommunale tilbud var er også et par private.<br>
Et af dem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.<br>  
Et andet blev drevet af [[Ane Kathrine Petersen]] f. Stokholm gift med murer Christian Petersen. De startede med at tage plejebørn ind omkring 1903, mens de boede i Vestergade 59. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af [[Møllegade]] og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22.<br>
 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938.  Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]


===En omtumlet tilværelse===  
===En omtumlet tilværelse===  
Byrådet traf i oktober 1906 beslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn efter en sag, hvor politiet på værgerådets foranstaltning havde afleveret tre tvangsfjernede børn på [[fattiggården]].<br><br>
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]].<br>  
Hverken kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet, som blev bestyret af Petersen blev nævnt i den byrådsdebat, der førte til beslutningen, og Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet.<br><br>
 
Der ser ikke ud til umiddelbart at være sket videre i sagen. Men da Ane Kathrine Petersen døde i slutningen af oktober 1910 overtog fattigvæsenet hjemmets drift for kommunens regning, og der blev ansatte en ny bestyrerinde og 3 tjenestepiger på hjemmet.<br>
Efterhånden blev bygningen uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]].<br>  
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. <br>
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. <br>
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895.<br><br>
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895.<br><br>
Trinesn
773

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/30382"