773
redigeringer
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | ||
At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.<br> | At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.<br> | ||
Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var | Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var der kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen. | ||
==Bedre forhold for cyklister og fodgængere== | ==Bedre forhold for cyklister og fodgængere== |
redigeringer