773
redigeringer
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
[[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
== | ==En ny bydel opstår== | ||
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | ||
Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br> | Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br> |
redigeringer