773
redigeringer
Aarhus Tømmerhandel: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Tømmerhandel.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Tømmerhandel på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Århus Fotograf: Åge Fredslund Andersen, 1935. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Aarhus Tømmerhandel.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Tømmerhandel på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Århus Fotograf: Åge Fredslund Andersen, 1935. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
Aarhus Tømmerhandel lå på Randersvej 2 på grunden, hvor Nobelparken nu ligger.<br> | Aarhus Tømmerhandel, der senere blev kendt som "Barnow", lå på Randersvej 2 på grunden, hvor Nobelparken nu ligger.<br> | ||
Tømmerhandlen blev grundlagt 25.oktober 1852 af [[Marinus Meden|M. Meden]] (1827-1902) og havde i starten ejendomme og lager ved [[Mejlgade]]s port. Forretningen var i begyndelsen baseret på handel med landbrugere i oplandet og handlede i starten også med korn og foderstoffer. Men forretningen blev delt, og Meden fortsatte med den del, der omfattede trælast og bygningsartikler. Det var den første specialforretning i Aarhus i den branche og lidt af et eksperiment i en tid, hvor det normalt var de store købmandsgårde der tog sig af handlen med tømmer.<br> | Tømmerhandlen blev grundlagt 25.oktober 1852 af [[Marinus Meden|M. Meden]] (1827-1902) og havde i starten ejendomme og lager ved [[Mejlgade]]s port. Forretningen var i begyndelsen baseret på handel med landbrugere i oplandet og handlede i starten også med korn og foderstoffer. Men forretningen blev delt, og Meden fortsatte med den del, der omfattede trælast og bygningsartikler. Det var den første specialforretning i Aarhus i den branche og lidt af et eksperiment i en tid, hvor det normalt var de store købmandsgårde der tog sig af handlen med tømmer.<br> | ||
I november 1896 overtog [[Peter Petersen|P. Petersen]] forretningen, han fortsatte den som interessentselskab under firmanavnet Aarhus Tømmerhandel. Ved den store [[Mejlborg]]-brand i 1899 blev både forretning og lager tilintetgjort. Kontoret flyttedes til Nørrebrogade 4, mens lageret blev anlagt på et nyerhvervet 2½ tdr. land stort areal ved [[Randersvej|Randers Landevej]], den nuværende [[Nørrebrogade]]. I 1919 udvidedes lagerpladsen med et areal, hvor Kommunehospitalet senere kom til at ligge.<br> | I november 1896 overtog [[Peter Petersen|P. Petersen]] forretningen, han fortsatte den som interessentselskab under firmanavnet Aarhus Tømmerhandel. Ved den store [[Mejlborg]]-brand i 1899 blev både forretning og lager tilintetgjort. Kontoret flyttedes til Nørrebrogade 4, mens lageret blev anlagt på et nyerhvervet 2½ tdr. land stort areal ved [[Randersvej|Randers Landevej]], den nuværende [[Nørrebrogade]]. I 1919 udvidedes lagerpladsen med et areal, hvor Kommunehospitalet senere kom til at ligge.<br> | ||
Da området, hvor lageret var placeret, i 1930erne blev opkøbt af Aarhus Kommune, som ønskede at forene det med [[Universitetsparken]], flyttedes tømmerhandlen til en placering på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Komplekset var opført på et 6 tdr. land stort areal.<br> | Da området, hvor lageret var placeret, i 1930erne blev opkøbt af Aarhus Kommune, som ønskede at forene det med [[Universitetsparken]], flyttedes tømmerhandlen til en placering på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade. Komplekset var opført på et 6 tdr. land stort areal.<br> | ||
Fra 1914 ejedes den af [[Niels Barnow]] og [[Søren Johannes Henriksen]]. Barnow havde tidligere været bogholder i firmaet 1896-1900 og kendte derfor forretningen.<br> | Fra 1914 ejedes den af [[Niels Barnow]] og [[Søren Johannes Henriksen]]. Barnow havde tidligere været bogholder i firmaet 1896-1900 og kendte derfor forretningen.<br> | ||
Efter Henriksens død i 1924 drev Niels Barnow firmaet videre, og 1939 optog han sine sønner Erik Barnow (1904-1983) og Poul Barnow (1907-1982) i firmaet som medindehavere. | Efter Henriksens død i 1924 drev Niels Barnow firmaet videre, og 1939 optog han sine sønner Erik Barnow (1904-1983) og Poul Barnow (1907-1982) i firmaet som medindehavere. | ||
Trælasthandlen udviklede sig efter flytningen til grunden på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade til en af landets største importører af skandinavisk og amerikansk trælast.<br> | Trælasthandlen udviklede sig efter flytningen til grunden på hjørnet af Randersvej og Nordre Ringgade til en af landets største importører af skandinavisk og amerikansk trælast.<br> | ||
Indtil 1954 blev træet transporteret fra havnen, hvor det blev læsset, til tømmerhandlen på hestetrukne lastvogne. I 1954 udskiftedes hestene med to Algair-traktorer og hestevognene med 10 specialbyggede Tranberg-tømmervogne. Traktorer og vogne var malet med Aarhus Tømmerhandels karakteristiske stærk-gule farve. | Indtil 1954 blev træet transporteret fra havnen, hvor det blev læsset, til tømmerhandlen på hestetrukne lastvogne. I 1954 udskiftedes hestene med to Algair-traktorer og hestevognene med 10 specialbyggede Tranberg-tømmervogne. Traktorer og vogne var malet med Aarhus Tømmerhandels karakteristiske stærk-gule farve.<br> | ||
Forretningen blev omdannet til aktieselskab i 1954, men blev drevet videre af de to brødre. Efter Erik Barnows død blev Poul Barnows enke, Annelise Barnow, det var bosat i Spanien, eneejer, og Poul Barnows enke udtrådte af bestyrelsen. I 1985 solgte Annelise Barnow Aarhus Tømmerhandel til Holdingselskabet af 21.8.1970 A/S, ejet af bygmester Alex Poulsen. Tømmerhandlen, som på det tidspunkt havde omkring 80 medarbejdere, fortsatte. I første omgang med direktør Jørgen Nielsen som daglig leder, men fra efteråret sad Vilhelm Kristensen på direktørposten. I starten af 1986 indviedes firmaets nye 2500 m<sup>2</sup> store byggemarked med havecenter, som var placeret ud mod Nordre Ringgade, og salgs- og ordrekontoret blev flyttet til de nye lokaler. Det nye byggemarked var tegnet af C.F. Møllers tegnestue og blev opført af byggefirmaet Rasmussen og Schiøtz. Det havde facade af rustikt træværk i gule skagensfarver og sort eternittag.<br> | |||
Åbningen af det nye byggemarked blev markeret i stor stil med afholdelse af en "Barnow Festuge" fra 4.-9.marts. Borgmester Thorkild Simonsen holdt den officielle åbningstale, og festugen blev afsluttet med et gallashow i Musikhuset, som Barnow havde lejet i dagens anledning. | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* Annonce for Aarhus Tømmerhandel i Aarhus Stiftstidende 25.juni 1939 | * Annonce for Aarhus Tømmerhandel i Aarhus Stiftstidende 25.juni 1939 | ||
* Annonce for Barnow Festuge i Aarhus Stiftstidende 3.marts 1986 | |||
* Artikel om Aarhus Tømmerhandel i Preben Rasmussens samling | * Artikel om Aarhus Tømmerhandel i Preben Rasmussens samling | ||
* Den Store Danske: "Niels Barnow" http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/T%C3%B8mmerhandler/Niels_Barnow | * Den Store Danske: "Niels Barnow" http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/T%C3%B8mmerhandler/Niels_Barnow | ||
* Aarhus Amtstidende 23.oktober 1952: "Aarhus Tømmerhandel fylder 100 Aar" | * Aarhus Amtstidende 23.oktober 1952: "Aarhus Tømmerhandel fylder 100 Aar" | ||
* Aarhus Amtstidende 5.maj 1954: "Trælasthestene maa vige for Traktorer i Aarhus" | * Aarhus Amtstidende 5.maj 1954: "Trælasthestene maa vige for Traktorer i Aarhus" | ||
* Aarhus Stiftstidende 14.februar 1985 | |||
* Aarhus Stiftstidende 21.september 1985 | |||
* Aarhus Stiftstidende 15.december 1985 | |||