773
redigeringer
De offentlige fruentimmer blev tvunget på bordel: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
De offentlige fruentimmer blev tvunget på bordel (vis kildekode)
Versionen fra 19. aug. 2016, 09:11
, 19. august 2016ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Sandgravvej.jpg|400px|thumb|right|De tolererede huse lå fra 1882-87 og frem i byens udkant som fx Sandgraven (Sandgravvej). Ukendt fotograf, 1909, Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Sandgravvej.jpg|400px|thumb|right|De tolererede huse lå fra 1882-87 og frem i byens udkant som fx Sandgraven ([[Sandgravvej]]). Ukendt fotograf, 1909, Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
TEMA: På byrådets bord. Håndteringen af byens prostituerede var genstand for en langtrukken debat i Aarhus byråd i sidste fjerdedel af 1800-tallet.<br> | TEMA: På byrådets bord. Håndteringen af byens prostituerede var genstand for en langtrukken debat i Aarhus byråd i sidste fjerdedel af 1800-tallet.<br> | ||
”''Vor By er som et Knudepunkt for den stedse tiltagende Personfærdsel, navnlig til og fra Hovedstaden, som betydelig Søhandelsplads, som et større Garnisonssted og endelig som en ved Fremmedes Tilflytning betydelig fremskridende Stad, mere end vistnok nogen anden af Provinsbyerne udsat for de uheldige Bivirkninger af, at en efter Tidsforholdene og de stedlige Forhold afpasset Ordning af Prostitutionsvæsenet savnes, et Savn, hvorpaa der forlængst burde have været raadet Bod''.”<br> | ”''Vor By er som et Knudepunkt for den stedse tiltagende Personfærdsel, navnlig til og fra Hovedstaden, som betydelig Søhandelsplads, som et større Garnisonssted og endelig som en ved Fremmedes Tilflytning betydelig fremskridende Stad, mere end vistnok nogen anden af Provinsbyerne udsat for de uheldige Bivirkninger af, at en efter Tidsforholdene og de stedlige Forhold afpasset Ordning af Prostitutionsvæsenet savnes, et Savn, hvorpaa der forlængst burde have været raadet Bod''.”<br> | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Regulativet skulle give politiet det lovmæssige grundlag for at fortsætte den praksis, som i flere år havde været gældende i flere større byer. På trods af at loven forbød prostitution, så politiet her igennem fingrene med den, hvis den prostituerede lod sig indskrive som ”offentligt fruentimmer” i et såkaldt ”tolereret” hus og lod sig underkaste regelmæssig lægekontrol. Dermed mente man bedre at kunne forhindre udbredelsen af kønssygdomme.<br> | Regulativet skulle give politiet det lovmæssige grundlag for at fortsætte den praksis, som i flere år havde været gældende i flere større byer. På trods af at loven forbød prostitution, så politiet her igennem fingrene med den, hvis den prostituerede lod sig indskrive som ”offentligt fruentimmer” i et såkaldt ”tolereret” hus og lod sig underkaste regelmæssig lægekontrol. Dermed mente man bedre at kunne forhindre udbredelsen af kønssygdomme.<br> | ||
Med Grundlovens indførelse i 1849 var der kommet fokus på beskyttelse af den enkeltes rettigheder og personlige frihed, og regulativet skulle retfærdiggøre tvangsudskrivningen som en samfundsmæssig nødværgeforanstaltning.<br> | Med Grundlovens indførelse i 1849 var der kommet fokus på beskyttelse af den enkeltes rettigheder og personlige frihed, og regulativet skulle retfærdiggøre tvangsudskrivningen som en samfundsmæssig nødværgeforanstaltning.<br> | ||
Ministeriet gav Aarhus byråd frie hænder til selv at udarbejde et regulativ. Udvalget for Prostitutionsvæsenets Ordning blev nedsat i april 1876 og udarbejdede sammen med politimester Louis Hammerich et udkast, som byrådet vedtog med få ændringer.<br> | Ministeriet gav Aarhus byråd frie hænder til selv at udarbejde et regulativ. Udvalget for Prostitutionsvæsenets Ordning blev nedsat i april 1876 og udarbejdede sammen med politimester [[Louis Hammerich]] et udkast, som byrådet vedtog med få ændringer.<br> | ||
”Regulativ for Politiets Tilsyn med løsagtige Fruentimmer i Aarhus Kjøbstad” gav blandt andet politimesteren beføjelse til at tillade oprettelsen af bordeller under opsyn og ansvar af en værtinde. Den prostituerede skulle et par gange om ugen møde til visitation hos stadslægen eller en anden kvalificeret læge, og besøgende kunne forlange at få forevist hendes visitationsbog.<br> | ”Regulativ for Politiets Tilsyn med løsagtige Fruentimmer i Aarhus Kjøbstad” gav blandt andet politimesteren beføjelse til at tillade oprettelsen af bordeller under opsyn og ansvar af en værtinde. Den prostituerede skulle et par gange om ugen møde til visitation hos stadslægen eller en anden kvalificeret læge, og besøgende kunne forlange at få forevist hendes visitationsbog.<br> | ||
I september blev forslaget sendt til godkendelse i Ministeriet, som anbefalede visse ændringer. Efter endnu en tur omkring udvalget lå et nyt forslag klar i marts 1877. Men nu var et af udvalgsmedlemmerne blevet betænkelig ved at indføre en prostitutionsordning, der ville vække forargelse og give problemer, og foreslog, at det blev forkastet.<br> | I september blev forslaget sendt til godkendelse i Ministeriet, som anbefalede visse ændringer. Efter endnu en tur omkring udvalget lå et nyt forslag klar i marts 1877. Men nu var et af udvalgsmedlemmerne blevet betænkelig ved at indføre en prostitutionsordning, der ville vække forargelse og give problemer, og foreslog, at det blev forkastet.<br> | ||
