773
redigeringer
Børneoptagelseshjemmet Højvang: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100-CD0290-091407.jpg|thumb|right|350px|Børneoptagelseshjemmet "Højvang" har besøg fra Oslo. Foto: [[Åge Fredslund Andersen]], 1937. Den Gamle Bys billedarkiv.]] | [[Fil:B775100-CD0290-091407.jpg|thumb|right|350px|Børneoptagelseshjemmet "Højvang" har besøg fra Oslo. Foto: [[Åge Fredslund Andersen]], 1937. Den Gamle Bys billedarkiv.]] | ||
[[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|Børneoptagelseshjem]]met "Højvang" blev i 1925 indrettet i hovedbygningen i den gamle proprietærgaard [[Højvang]], som [[Aarhus Kommune]] havde erhvervet i starten af 1922. | [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|Børneoptagelseshjem]]met "Højvang" blev i 1925 indrettet i hovedbygningen i den gamle proprietærgaard [[Højvang]], som [[Aarhus Kommune]] havde erhvervet i starten af 1922. Den blev taget i brug som optagelseshjem den 5. december 1925. Gården med tilhørende have på ca. 10600 m<sup>2</sup> lå vest for Randersvej lidt syd for vandtårnet, tidligere Randersvej 127 i dag Kalmargade 40.<br> | ||
Optagelseshjemmet holdt før 1925 til i [[Christiansgade]] 18. Men hjemmet der var efterhånden blevet umoderne, og det kneb med at få plads til børnene. Derfor flyttedes de mindste af børnene til Højvang .<br><br> | Optagelseshjemmet holdt før 1925 til i [[Christiansgade]] 18. Men hjemmet der var efterhånden blevet umoderne, og det kneb med at få plads til børnene. Derfor flyttedes de mindste af børnene til Højvang .<br><br> | ||
==Hjemmets indretning== | |||
"Højvang" var indrettet med to spisestuer i stueetagen - en stor på 72 m<sup>2</sup> og en mindre på 52 m<sup>2</sup>. Stuerne var adskilt af skydedøre, så de kunne fungere som ét stort rum. | "Højvang" var indrettet med to spisestuer i stueetagen - en stor på 72 m<sup>2</sup> og en mindre på 52 m<sup>2</sup>. Stuerne var adskilt af skydedøre, så de kunne fungere som ét stort rum. | ||
I stueetagen var der desuden en stor legestue, hvor børnene kunde samles; et stort køkken på 60 m<sup>2</sup> samt spisekammer, kedelrum og værelser til fyrbøder og medhjælpere. På 1. sal var der indrettet soverum til 30 piger; et lokale til 10 spædbørn, 2 sygeværelser samt stuer til bestyrerinden og de ansatte, der holdt opsyn. På 2. salen var der tre soverum til i alt 34 Drenge samt tre opsynsværelser og 2 reserveværelser. Der var wc og baderum på alle etager. | I stueetagen var der desuden en stor legestue, hvor børnene kunde samles; et stort køkken på 60 m<sup>2</sup> samt spisekammer, kedelrum og værelser til fyrbøder og medhjælpere. På 1. sal var der indrettet soverum til 30 piger; et lokale til 10 spædbørn, 2 sygeværelser samt stuer til bestyrerinden og de ansatte, der holdt opsyn. På 2. salen var der tre soverum til i alt 34 Drenge samt tre opsynsværelser og 2 reserveværelser. Der var wc og baderum på alle etager. | ||
