773
redigeringer
Aarhus kommunale børneoptagelseshjem: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Aarhus kommunale børneoptagelseshjem (vis kildekode)
Versionen fra 2. aug. 2016, 07:43
, 2. august 2016ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Et andet blev drevet af først murer Petersen og senere dennes enke, Ane Kathrine f. Stokholm. Hvornår det blev oprettet, og hvor det havde til huse i starten, er uvist. Men i april 1910 flyttede det til en bygning på hjørnet af [[Møllegade]] og Vester Allé på adressen Møllegade 14, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74<br> | Et andet blev drevet af først murer Petersen og senere dennes enke, Ane Kathrine f. Stokholm. Hvornår det blev oprettet, og hvor det havde til huse i starten, er uvist. Men i april 1910 flyttede det til en bygning på hjørnet af [[Møllegade]] og Vester Allé på adressen Møllegade 14, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74<br> | ||
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px| | [[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]] | ||
===En omtumlet tilværelse=== | ===En omtumlet tilværelse=== | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Efterhånden blev bygningen uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]].<br> | Efterhånden blev bygningen uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]].<br> | ||
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. <br> | Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. <br> | ||
[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|300px|Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]] | |||
I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m<sup>2</sup> stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig.<br> | I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m<sup>2</sup> stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig.<br> | ||
Hjemmet var indrettet <br> | Hjemmet var indrettet <br> | ||
