1.330
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Buhl (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør. | ”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør. | ||
Et enkelt af de tyske fly nødlandede på Vejlby | Et enkelt af de tyske fly nødlandede på Vejlby mMrk, nord for vandtårnet, og trak en del lokale tilskuere. Fra flyene var de berømte flyveblade med ”Oprop! Til de Danske Soldater og Danske Folk” blevet kastet ned over byen, men ellers lod tyskerne vente på sig. | ||
Hele dagen indløb der meldinger om, at de var ankommet til Aarhus, men hver gang viste det sig, at tropperne skulle videre op i Jylland. De eneste blivende tyskere bestod således foreløbig i tre armerede trawlere, der ankom til havnen om eftermiddagen, og | Hele dagen indløb der meldinger om, at de var ankommet til Aarhus, men hver gang viste det sig, at tropperne skulle videre op i Jylland. De eneste blivende tyskere bestod således foreløbig i tre armerede trawlere, der ankom til havnen om eftermiddagen, og nedlagde forbud mod, at andre skibe forlod havnen. | ||
Først dagen efter, d. 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[ | Først dagen efter, d. 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[Hotel Royal]], de menige på [[Infanterikasernen|Høegh-Guldberg Gades kaserne]] og [[Læssøesgades Skole]], og der blev gjort klar til yderligere 200 på [[Langelandsgades Kaserne|Langelandsgade]]s og [[Vester Allé Kaserne|Vester Allé]]s kaserner. De 180 danske soldater, der var indkvarteret i Aarhus, flyttede til [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjemmet i Risskov]] og senere til Forsørgelsesvæsenets bygning på Vester Allé, [[Fattiggården|den tidligere fattiggård]]. Tyskernes hovedkvarter blev indrettet i [[Regina-bygningen]] midt i byen, hvor det lå krigen ud. | ||
=== Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand === | === Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand === | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Til at stå for roen i Aarhus’ gader indkaldte man fra 11. april 300 værnepligtige som hjælpepoliti. Iført gul kedeldragt, skråhue og grønt armbind patruljerede de byen om natten, for at kontrollere mørklægningen og kørselsforbuddet, og traf de nogen, der ikke kunne gøre rede for sit formål, kunne hjælpepolitiet i sidste ende arrestere dem. | Til at stå for roen i Aarhus’ gader indkaldte man fra 11. april 300 værnepligtige som hjælpepoliti. Iført gul kedeldragt, skråhue og grønt armbind patruljerede de byen om natten, for at kontrollere mørklægningen og kørselsforbuddet, og traf de nogen, der ikke kunne gøre rede for sit formål, kunne hjælpepolitiet i sidste ende arrestere dem. | ||
Byrådet tog også hånd om fødevaresituationen. Op til vinteren nedsattes et Velfærdsudvalg, der på handelsminister | Byrådet tog også hånd om fødevaresituationen. Op til vinteren nedsattes et Velfærdsudvalg, der på handelsminister Christmas Møllers opfordring stod for indkøb af 12.000 saltede baconsider og ligeså mange tønder kartofler, til videresalg til aarhusianerne. Intentionerne var gode, men den frygtede fødevareknaphed udeblev og kommunen fik ikke afsat det store parti. De følgende år nøjedes man med at købe kartofler, og ikke nær så mange. | ||
Byrådet havde mere succes med det folkekøkken, der blev oprettet i [[Klostergade]] 28-30. En af bevæggrundene var risikoen for mangel på gas og brændsel – og dermed problemer for befolkningen med at tilberede måltider. | Byrådet havde mere succes med det folkekøkken, der blev oprettet i [[Klostergade]] 28-30. En af bevæggrundene var risikoen for mangel på gas og brændsel – og dermed problemer for befolkningen med at tilberede måltider. Fra september ’43 blev en del af de studerende, der var blevet hjemløse ved beslaglæggelsen af flere af [[universitetskollegierne]] desuden indkvarteret i bygningen. | ||
=== Aarhus som strategisk punkt === | === Aarhus som strategisk punkt === | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
Allerede i august ’41 havde et enkelt fly fra det britiske RAF bombet Kongsvang-viadukten i Viby, og i den forbindelse beskadiget et par villaer. Natten til den 21. oktober vågnede byens indbyggere igen op til eksplosioner, denne gang da RAF kastede bomber over [[Aarhus Oliefabrik]] på havnen. [[Fil:Mindet. 4. juli 1944, Christian Skabelund.jpg|400px|right|thumb|Ødelæggelser ved [[Mindet]], hvor [[Hotel Atlantic]] i dag ligger, efter [[4. juli katastrofen]] 1944.]] | Allerede i august ’41 havde et enkelt fly fra det britiske RAF bombet Kongsvang-viadukten i Viby, og i den forbindelse beskadiget et par villaer. Natten til den 21. oktober vågnede byens indbyggere igen op til eksplosioner, denne gang da RAF kastede bomber over [[Aarhus Oliefabrik]] på havnen. [[Fil:Mindet. 4. juli 1944, Christian Skabelund.jpg|400px|right|thumb|Ødelæggelser ved [[Mindet]], hvor [[Hotel Atlantic]] i dag ligger, efter [[4. juli katastrofen]] 1944.]] | ||
Her ødelagde fem 500-kg bomber store dele af fabrikken. Først efter krigen kom det frem, at fabrikken kun ved et uheld var blevet ramt: de britisk fly var sat ud efter mål i | Her ødelagde fem 500-kg bomber store dele af fabrikken. Først efter krigen kom det frem, at fabrikken kun ved et uheld var blevet ramt: de britisk fly var sat ud efter mål i Nordtyskland men havde mistet orienteringen, og derefter fulgt den jyske kystlinje nord på. Ved Aarhus kom de under beskydning af de tyske skibe i havnen, og besluttede da at kaste bomberne over dem. Ved en fejl ramte de i stedet oliefabrikken. | ||
4. juli ’44 indtraf så den såkaldte [[4. juli katastrofen|Havnekatastrofe]]. Her var et tysk skib i færd med at laste ammunition, da det pludselig sprang i luften. 150 tons ammunition eksploderede, og over 2000 fragmenter blev kastet op til 1000 meter væk. 33 blev dræbt og 250 såret, heraf mange havnearbejdere. | 4. juli ’44 indtraf så den såkaldte [[4. juli katastrofen|Havnekatastrofe]]. Her var et tysk skib i færd med at laste ammunition, da det pludselig sprang i luften. 150 tons ammunition eksploderede, og over 2000 fragmenter blev kastet op til 1000 meter væk. 33 blev dræbt og 250 såret, heraf mange havnearbejdere. | ||
