Anonym

Dronning Margrethes Vej: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (Fjernede beskyttelse af "Dronning Margrethes Vej")
mNo edit summary
Linje 4: Linje 4:
Margrethe var datter af Valdemar Atterdag, som ved sin død i 1375 efterlod et rige uden tronfølger. Forinden var hun blevet gift som 10-årig med kong Håkon af Norge. De fik sønnen Oluf. Han var 6 år ved morfaderens død. Ved snilde fik Margrethe ham indsat som konge i Danmark - med hende som fungerende regent. Håkon døde inden sønnens voksenalder, og Margrethe stod alene som sønenes formynder, mens han også arvede kongedømmet i Norge. Senere kom Sverige til. Oluf døde, og Margrethe blev kåret til frue og husbond "på grund af den store visdom, som Gud havde givet hende". Hun forenede Norden i [http://da.wikipedia.org/wiki/Kalmarunionen Kalmarunionen] 1397, og hun tog sig af stort og småt i sit rige. Således også ved en strid i Århus mellem borgerne og kannikerne om bymarkens grænser. Dronningen "red skellet ind", det vil sige, at hun sammen med rigsrådet satte skel for bymarken "hvor bred og hvor lang den skulle være til Århus almues behov, til deres fæ og svin". Bymarken er blevet til Risskov, afgrænset af havet til den ene side og Dronning Margrethes vej til den anden side.  
Margrethe var datter af Valdemar Atterdag, som ved sin død i 1375 efterlod et rige uden tronfølger. Forinden var hun blevet gift som 10-årig med kong Håkon af Norge. De fik sønnen Oluf. Han var 6 år ved morfaderens død. Ved snilde fik Margrethe ham indsat som konge i Danmark - med hende som fungerende regent. Håkon døde inden sønnens voksenalder, og Margrethe stod alene som sønenes formynder, mens han også arvede kongedømmet i Norge. Senere kom Sverige til. Oluf døde, og Margrethe blev kåret til frue og husbond "på grund af den store visdom, som Gud havde givet hende". Hun forenede Norden i [http://da.wikipedia.org/wiki/Kalmarunionen Kalmarunionen] 1397, og hun tog sig af stort og småt i sit rige. Således også ved en strid i Århus mellem borgerne og kannikerne om bymarkens grænser. Dronningen "red skellet ind", det vil sige, at hun sammen med rigsrådet satte skel for bymarken "hvor bred og hvor lang den skulle være til Århus almues behov, til deres fæ og svin". Bymarken er blevet til Risskov, afgrænset af havet til den ene side og Dronning Margrethes vej til den anden side.  
Vejen er en del af den gamle landevejsforbindelse mellem Århus og Grenå, hvorfor [[Aarhus Byråd|Byrådet]] i 1903 vedtog at kalde vejstykket for Grenåvej. Der kom dog kun til at gå et år før det blev ændret til det nuværende.
Vejen er en del af den gamle landevejsforbindelse mellem Århus og Grenå, hvorfor [[Aarhus Byråd|Byrådet]] i 1903 vedtog at kalde vejstykket for Grenåvej. Der kom dog kun til at gå et år før det blev ændret til det nuværende.
''Forfatter og ophav: Merete Ipsen, Kvindemuseet i Danmark 1999''




==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Vivian Etting: Margrethe den Første. Gyldendal 1986/1997. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21557447 Bestil materiale]
*Vivian Etting: Margrethe den Første. Gyldendal 1986/1997. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21557447 Bestil materiale]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
3.652

redigeringer