773
redigeringer
Skanseparken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Parkens udvikling gennem tiden
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
===Parkens udvikling gennem tiden=== | ===Parkens udvikling gennem tiden=== | ||
[[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]] | [[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]] | ||
Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. | Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. <br /> | ||
Den har i årenes forløb gennemgået forskellige ændringer. I 1949 blev der opsat en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset [[Constantinsborg]] vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte [[Sct. Olufs Kirkegård]]. <br /> | Den har i årenes forløb gennemgået forskellige ændringer. I 1949 blev der opsat en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset [[Constantinsborg]] vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte [[Sct. Olufs Kirkegård]]. <br /> | ||
Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Granitsøjljerne, som oprindeligt markerede indgangspartierne på hjørnet af Hejbergsgade/Marselisborgallé og Marselisborgallé/Svendborgvej blev fjernet. | Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Granitsøjljerne, som oprindeligt markerede indgangspartierne på hjørnet af Hejbergsgade/Marselisborgallé og Marselisborgallé/Svendborgvej blev fjernet. | ||
| Linje 19: | Linje 20: | ||
Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner. | Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner. | ||
Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har | Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har | ||
fra slutningen af 1930erne | fra slutningen af 1930erne, evt. tidligere, været tilgodeset med en legeplads med legeredskaber. Legepladsen var under stadigt opsyn. I foråret 1944 blev der etableret ny legeplads på 1400 m<sup>2</sup> med legepladsudstyr i den sydøstligste del af parken ned mod Strandvejen. | ||
Her blev der i 1951 opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. | Her blev der i 1951 opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. | ||
Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. | Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. | ||
