Anonym

Aarhus Havns Historie: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus Havns Historie (vis kildekode)

Versionen fra 12. maj 2016, 11:43

Ingen ændring i størrelsen ,  12. maj 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Århus bys grundlæggelse|Aarhus]] er en af Danmarks ældste byer, og med lidt god vilje kan noget tilsvarende siges om byens havn. "Havn" er et stort ord at bruge om vikingernes opankringspladser på stranden og åbredden, men efter datidens målestok er det måske alligevel berettiget. I hele byens levetid har det været stort set umuligt at betragte den adskilt fra havnen, og forbindelsen gælder begge veje. Havde det ikke været for havnen med dens handel og skatteindtægter, var Århus næppe blevet et kirkeligt og administrativt centrum i middelalderen, men byens fremgang har også virket stimulerende på havnens udvikling.  
[[Århus bys grundlæggelse|Aarhus]] er en af Danmarks ældste byer, og med lidt god vilje kan noget tilsvarende siges om byens havn. "Havn" er et stort ord at bruge om vikingernes opankringspladser på stranden og åbredden, men efter datidens målestok er det måske alligevel berettiget. I hele byens levetid har det været stort set umuligt at betragte den adskilt fra havnen, og forbindelsen gælder begge veje. Havde det ikke været for havnen med dens handel og skatteindtægter, var Århus næppe blevet et kirkeligt og administrativt centrum i middelalderen, men byens fremgang har også virket stimulerende på havnens udvikling.  
Da fæstningsvolden mellem byen og åen blev fjernet i middelalderen, kom byen og åhavnen til at gå ud i ét, og den tætte forbindelse mellem by og havn blev ikke ændret ved, at havnen under industrialiseringen i det 19. og 20. århundrede flyttede fra åens bredder og ud på havet. Men i de seneste årtier er forbindelsen mellem byen og havnen blevet mindre synlig. For det første er den økonomiske forbindelse blevet mere indirekte. På den ene side er byen vokset ud til et stort økonomisk samfund med servicetjenester m.v. som ikke i første omgang retter sig mod havnen. På den anden side kan man også betragte havnen som en virksomhed, herunder hvor havnen henter sit gods fra, hvorvidt havnen forarbejder godset ved egen kraft, og hvor havnen videresender godset til, i forarbejdet eller uforarbejdet form. Ud fra den synsvinkel kan man spørge, om ikke havnen er mindst lige så meget Jyllands Havn eller Danmarks Havn som Århus Havn. For det andet er den historiske bymidte efterhånden blevet mindre industrielt præget, mens omvendt havnen i stigende grad er kommet til at ligne en industriby på havet.


==== Den tidlige havneudvikling ====
==== Den tidlige havneudvikling ====
Da fæstningsvolden mellem byen og åen blev fjernet i middelalderen, kom byen og åhavnen til at gå ud i ét, og den tætte forbindelse mellem by og havn blev ikke ændret ved, at havnen under industrialiseringen i det 19. og 20. århundrede flyttede fra åens bredder og ud på havet. Men i de seneste årtier er forbindelsen mellem byen og havnen blevet mindre synlig. For det første er den økonomiske forbindelse blevet mere indirekte. På den ene side er byen vokset ud til et stort økonomisk samfund med servicetjenester m.v. som ikke i første omgang retter sig mod havnen. På den anden side kan man også betragte havnen som en virksomhed, herunder hvor havnen henter sit gods fra, hvorvidt havnen forarbejder godset ved egen kraft, og hvor havnen videresender godset til, i forarbejdet eller uforarbejdet form. Ud fra den synsvinkel kan man spørge, om ikke havnen er mindst lige så meget Jyllands Havn eller Danmarks Havn som Århus Havn. For det andet er den historiske bymidte efterhånden blevet mindre industrielt præget, mens omvendt havnen i stigende grad er kommet til at ligne en industriby på havet.


Oprindelig lå Aarhus på åens nordlige side, og indtil år 1800 lå Århus Havn langs åens nordlige bred, først som en simpel opankringsplads og fra 1400-tallet som anlægsplads. I vikingetiden havde skibsfarten adgang til byen dels via åen, dels fra kysten. Udviklingen i skibstyper i middelalderen medførte imidlertid, at anløb ikke længere kunne ske på stranden, men måtte foretages i åen. I 1400-tallet bredte byen sig til sydsiden af åen, og dens nordlige bred op til [[Immervad]] blev gjort til en egentlig havn. Mindebroen, som blev anlagt i 1600-tallet, dannede grænse for, hvor langt store sejlskibe kunne komme ind i åhavnen. Besejlingsforholdene var ubekvemme for store sejlskibe, for åhavnen var som en smal tragt, og desuden var den bestandig truet af stormvejr og tilsanding. Med tiden flyttede åmundingen ud på havet, og herved blev havnen større, eller rettere længere, men samtidig blev besejlingen og vedligeholdelsen endnu vanskeligere.  
Oprindelig lå Aarhus på åens nordlige side, og indtil år 1800 lå Århus Havn langs åens nordlige bred, først som en simpel opankringsplads og fra 1400-tallet som anlægsplads. I vikingetiden havde skibsfarten adgang til byen dels via åen, dels fra kysten. Udviklingen i skibstyper i middelalderen medførte imidlertid, at anløb ikke længere kunne ske på stranden, men måtte foretages i åen. I 1400-tallet bredte byen sig til sydsiden af åen, og dens nordlige bred op til [[Immervad]] blev gjort til en egentlig havn. Mindebroen, som blev anlagt i 1600-tallet, dannede grænse for, hvor langt store sejlskibe kunne komme ind i åhavnen. Besejlingsforholdene var ubekvemme for store sejlskibe, for åhavnen var som en smal tragt, og desuden var den bestandig truet af stormvejr og tilsanding. Med tiden flyttede åmundingen ud på havet, og herved blev havnen større, eller rettere længere, men samtidig blev besejlingen og vedligeholdelsen endnu vanskeligere.  
MartinMølgaard
540

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/27400"