11.872
redigeringer
Aarhus Rådhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur. | Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur. | ||
===Rådhusets indvielse=== | |||
Rådhuset blev indviet ved en stor folkelig begivenhed på byens 500 års købstadsjubilæum 2. juli 1941. ''”Vejret var det bedste, og Stemningen lige saa høj som Solen. Takket være Højtaleranlæg kunde Folk omkring Raadhuset følge med i alt, hvad der foregik inden Døre. Man sang med, naar der skulde synges og raabte Hurra, naar der blev raabt Hurra indenfor Murene.”'' Sådan lød en stemningsrapport fra avisen [[Demokraten]]s udsendte ved åbningen. Besættelsestiden bød ikke på mange store festlige begivenheder, så der var tæt pakket af folk omkring det nye rådhus. Kombineret med en bagende sol bød dagen på mange besvimelser, og frivillige samaritanere havde travlt med at fragte utilpasse aarhusianere ned i den kølige rådhuskælder. | |||
====Brandgo’ kantate==== | |||
Inden for dørene kunne indbudte gæster – her i blandt landets kronprinsepar – høre [[Hans Hartvig Seedorf]]s kantate om det gamle Aarhus. Forfatteren selv tog sig af kantatens recitation, mens sangdelen blev fremført af blandt andet [[Arbejdernes Fælleskor]], Herrekoret [[Arion]] og [[Studentersangerne]]. ''”Maaske mere end noget andet bidrog Kantaten til, at Festen blev saa uforglemmelig”'', skrev [[Århus Stiftstidende]] dagen efter, mens [[Kong Frederik IX|kronprinsen]] ifølge Demokraten omtalte kantaten som ''”simpelthen Brandgo’”''. | |||
Efter kantaten fulgte de traditionsrige taler. De mange fremmødte uden for rådhuset lyttede med, ''”men det er alligevel saadan sin egen Sag at staa ret op og ned i en stegende Solbrand og høre Tale efter Tale”'', skrev Stiften. Især under statsbibliotekars [[Emanuel Sejr]]s tale om byens historie var der en del uopmærksomhed at spore blandt de fremmødte, rapporterede avisen. Kronprinsens korte tale med afslutningen ''”Held og Lykke, du By, med min Barndoms og Ungdoms skønneste Minder”'' vakte derimod jubel. | |||
Byens mange ungdomsorganisationer deltog også aktivt i indvielsen. I et stort optog marcherede de fra [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] til Rådhuset med et nyt bybanner, som hver eneste dreng og pige i optoget selv havde skænket 25 øre til. De mange tilskuer tiede ærbødigt og tog hatten af, i det banneret passerede forbi på sin vej til rådhuset. På rådhuset modtog [[Ejnar Stecher Christensen|viceborgmesteren]] bybanneret og erklærede officielt rådhuset for åbent. | |||
====Krig og dårligt vejr skabte forsinkelser==== | |||
Indvielsesdagen havde i lang tid været planlagt til at falde 2. juli 1941, da det på denne dag var 500 år siden, at [[Christoffer af Bayern]] havde udstedt købstadsprivilegium til Aarhus. | |||
At det nye rådhus ikke stod helt færdig på den store dag, var der ikke noget at gøre ved. Mest synligt var det at dele af bygningen stadig manglede stadig sin marmorbeklædning. Krig og dårligt vejr havde været med til at skabe forsinkelser i det store byggeprojekt. | |||
Hundredevis af lokale håndværkermestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre at byen, i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere. | |||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
