3.652
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernet beskyttelse af Demokraten) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:Demokratens bygning på Banegårdspladsen (Ukendt) 1936.jpg|300px|thumb|right|Demokratens bygning på Banegårdspladsen 1936]] | [[Fil:Demokratens bygning på Banegårdspladsen (Ukendt) 1936.jpg|300px|thumb|right|Demokratens bygning på Banegårdspladsen 1936]] | ||
Ved begyndelsen af det 19. årh. havde Demokraten med et større oplag et lille overtag i forhold til Århus Stiftstidende. Fra 1930 kunne magtforholdet imidlertid siges at være vendt, og fra 1950'erne var der ikke længere nogen tvivl om, at Demokraten havde tabt kampen om den århusianske avislæser. En udvikling, der blandt andet havde sin rod i Demokratens tilknytning til den landsdækkende socialdemokratiske presse, der i begyndelsen havde været afgørende for avisens økonomiske overlevelse, men som senere fik betydning for avisens troværdighed, og som man på Demokraten, i første omgang forgæves, forsøgte at løsrive sig fra. Dertil kom, at man kun i ringe grad havde moderniseret avisens indholdsside. Mens man på Århus Stiftstidende således inddrog stof vedrørende lokale, kulturelle og hverdagsagtige emner, fortsatte Demokraten med at fokusere på det partipolitiske stof. Først i 1972 blev avisen selvstændig, men på dette tidspunkt havde de økonomiske problemer rodfæstet sig i en grad, så en redning viste sig umulig. En formindskelse af LO's økonomiske støtte var en ikke uvæsentlig årsag hertil. Den 17. august 1974 udkom avisen derfor for sidste gang. I 1981 stod LO bag en foreløbig genopstandelse af den hedengangne avis. 'Den ny Demokraten', som forsøget blev kaldt, var imidlertid kun på gaden i 5 måneder, før den måtte lukke. | Ved begyndelsen af det 19. årh. havde Demokraten med et større oplag et lille overtag i forhold til Århus Stiftstidende. Fra 1930 kunne magtforholdet imidlertid siges at være vendt, og fra 1950'erne var der ikke længere nogen tvivl om, at Demokraten havde tabt kampen om den århusianske avislæser. En udvikling, der blandt andet havde sin rod i Demokratens tilknytning til den landsdækkende socialdemokratiske presse, der i begyndelsen havde været afgørende for avisens økonomiske overlevelse, men som senere fik betydning for avisens troværdighed, og som man på Demokraten, i første omgang forgæves, forsøgte at løsrive sig fra. Dertil kom, at man kun i ringe grad havde moderniseret avisens indholdsside. Mens man på Århus Stiftstidende således inddrog stof vedrørende lokale, kulturelle og hverdagsagtige emner, fortsatte Demokraten med at fokusere på det partipolitiske stof. Først i 1972 blev avisen selvstændig, men på dette tidspunkt havde de økonomiske problemer rodfæstet sig i en grad, så en redning viste sig umulig. En formindskelse af LO's økonomiske støtte var en ikke uvæsentlig årsag hertil. Den 17. august 1974 udkom avisen derfor for sidste gang. I 1981 stod LO bag en foreløbig genopstandelse af den hedengangne avis. 'Den ny Demokraten', som forsøget blev kaldt, var imidlertid kun på gaden i 5 måneder, før den måtte lukke. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Linje 12: | Linje 9: | ||
*Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingeid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale] | *Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingeid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale] | ||
*Peder Jensen, "Demokratens endeligt", Århus-Årbog 1975, s. 78-81 | *Peder Jensen, "Demokratens endeligt", Århus-Årbog 1975, s. 78-81 | ||
[[Kategori:Kommunikation & medier]] |
redigeringer