Skanseparken: Forskelle mellem versioner

Skanseparken (vis kildekode)

Versionen fra 29. apr. 2016, 11:43

5.247 bytes tilføjet , 29. april 2016

→‎Litteratur og kilder

Trinesn

773

redigeringer

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 Parken blev anlagt 1901-02
+[[Fil:Skanseparken 1000pix.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken under Landsudstillingen 1909]] Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det er byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]], og er anlagt som led i den byplan, [[Kampmann]] og [[Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.
+[[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]]
+'''Navn efter Wallensteins Skanse'''
+Parken har fået navn efter [[Wallensteins Skanse]], som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein besatte Aarhus.
+I forbindelse med anlægsarbejdet blev det, der var tilbage af skansevoldene, udjævnet, og jordmasserne herfra blev brugt til at anlægge [[Aarhus Sydhavn]].
+Oprindeligt fik parken det officielle navn "Skandsen". Navnet ændres efterhånden til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med bygningen, som i 1908 opføres ved siden og også kaldes "[[Skansen]]".
+'''Parkens udvikling gennem tiden'''
+Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område for hele byens beboere.
+Den har i årenes forløbgennemgået forskellige ændringer. I 1949 opsættes en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset [[Constantinsborg]] vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte [[Sct. Olufs Kirkegård]].
+Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner.
+Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har i flere år været tilgodeset med en legeplads i den østligste del af parken ned mod Strandvejen.
+Her blev der i 1951 opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>.
+Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>.
+Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt.
+I 2012 opførtes et nyt murstenshus på legepladsen tegnet af arkitekt Peter Skjalm og med inspiration og hjælp fra områdets børn anlagdes en ny legeplads af Havefirmaet Laursen og Junge.
+Huset har efter indvielsen været hjemsted for det pædagogisk ledede Skansen hus og have. Men toiletter, borde og bænke og andre faciliteter kan fortsat bruges af familier i området.
+Skansen hus og have er en del af Fritidscenter og skoledistrikt [[Frederiksbjerg]] og [[Læssøesgade]]. Det danner ramme om forskellige inden- og udendørs faciliteter for børn og unge fra 5 klasse op til 18 år. Der er fx minibibliotek og træværksted, og for de unge fra 7.klasse og opefter er der ind imellem aftenåbent.
+I nyere tid har Skansen i flere omgange dannet ramme om fællesspisning for beboerne i området. Senest er der i 2015 startede madhold i Skansen af Skansen Hus og Have og Ung i Aarhus i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H – Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Konceptet er, at maden laves af beboere i området i samarbejde med børnene på Skansen. Der arbejdes desuden på at etablere en taghave i foråret 2016.
 ==Litteratur og kilder==
-*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
+Preben Rasmussens Samling. Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven
+Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990
+Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund”. Ved Ch. Ambt og Kampmann, Ingeniøren nr.51 1898 s.320
+Byrådsforhandlinger 21/2-1901
+Preben Rasmussens Samling. Heibergsgade. Mogens Weinreich: Trappen er intakt, men heksene borte", Kend din by, JP Århus s. 6. 25/11-2000
+Byrådsforhandlinger 16/1-1902
+Aarhus Kommunes hjemmeside om monumenter i Aarhus, https://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Hendrik-Pontoppidan-i-Skanseparken.aspx
+http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Tilladelse til opførelse af en papdækket 1-etages bygning, til læskur, toiletter og redskabsrum	dateret 5.april 1951 Journalnr. 127-51
+http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Ibrugtagningstilladelse fra Stadsarkitektens kontor dateret 14/6-1977 Journalnr. 77-754
+http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Godkendelse af tilbygning fra Stadsarkitektens kontor dateret 10/9-1979 Journalnr. 79-917
 [[Kategori: Parker & anlæg]]
 [[Kategori: Militær]]
+[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]