651
redigeringer
Kollegier i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Historisk rids
Buhl (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buhl (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C. F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973. | Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C. F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973. | ||
1960'erne blev dermed | 1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var [[Børglum Kollegiet]] (1963-67), [[Vilhelm Kiers Kollegium]] (1968), [[Hejredalskollegiet]] (1968), [[Rundhøjkollegiet]] (1968), [[Ravnsbjergkollegiet]] (1968-69) og [[Grundtvigshus Kollegiet]] (1969), imens byens største kollegium, [[Skjoldhøjkollegiet]], stod færdigt i 1973. | ||
=== Kollegiekulturen === | === Kollegiekulturen === | ||
