11.557
redigeringer
Fattighjælp i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med '===Fattighaver=== I februar 1881 søgte arbejdsmand Christian Bach Fattigudvalget under Aarhus Byråd om brugsret til en af fattighaverne ved siden af rebslagerbanen...') |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Legatbolig, Rosensgade 4-10, ca. 1900.jpg|thumb|right|450px|Legatbolig i [[Rosensgade]] [[Rosensgade 4-10|4-10]] omkring år 1900.]] | |||
===Fattighaver=== | ===Fattighaver=== | ||
I februar 1881 søgte arbejdsmand Christian Bach [[Fattigudvalget]] under [[Aarhus Byråd]] om brugsret til en af fattighaverne ved siden af rebslagerbanen, over for [[Vennelyst]]. Han begrunder sin ansøgning med at han mangler fast arbejde, og desuden både har tid og lyst til at beskæftige sig med havearbejdet. Hans ansøgning er attesteret af to forskellige tidligere arbejdsgivere, der begge bekræfter at de kender ham som en arbejdsom og ædruelig mand. Christian Bach har på ansøgningstidspunktet boet i Aarhus i 11 år og været gift i 5, men nævner ingen børn han skal forsørge. | I februar 1881 søgte arbejdsmand Christian Bach [[Fattigudvalget]] under [[Aarhus Byråd]] om brugsret til en af fattighaverne ved siden af rebslagerbanen, over for [[Vennelystparken|Vennelyst]]. Han begrunder sin ansøgning med at han mangler fast arbejde, og desuden både har tid og lyst til at beskæftige sig med havearbejdet. Hans ansøgning er attesteret af to forskellige tidligere arbejdsgivere, der begge bekræfter at de kender ham som en arbejdsom og ædruelig mand. Christian Bach har på ansøgningstidspunktet boet i Aarhus i 11 år og været gift i 5, men nævner ingen børn han skal forsørge. | ||
===Inspiration fra hertogdømmerne=== | ===Inspiration fra hertogdømmerne=== | ||
| Linje 18: | Linje 20: | ||
Mens fattighaverne var rettet mod de fattige familiefædre, administrerede byens fattigkommission også en anden type fattighjælp, der var rettet mod en anden gruppe af borgere, nemlig legatboligerne. Det var ofte enker, gerne med børn, og gamle, der boede i legatboligerne. Legatboligerne var huse ejet, vedligeholdt og administreret af byrådet, det vil i praksis sige fattigkommissionen, men som fattighaverne blev de ikke regnet for offentlig fattighjælp. Det vil sige at man kunne bo i legatboligerne uden at miste de rettigheder, man mistede hvis man modtog offentlig fattighjælp. Og man kunne stadig modtage hjælp fra den private velgørenhed, der ikke ville hjælp de, der fik offentlig støtte. | Mens fattighaverne var rettet mod de fattige familiefædre, administrerede byens fattigkommission også en anden type fattighjælp, der var rettet mod en anden gruppe af borgere, nemlig legatboligerne. Det var ofte enker, gerne med børn, og gamle, der boede i legatboligerne. Legatboligerne var huse ejet, vedligeholdt og administreret af byrådet, det vil i praksis sige fattigkommissionen, men som fattighaverne blev de ikke regnet for offentlig fattighjælp. Det vil sige at man kunne bo i legatboligerne uden at miste de rettigheder, man mistede hvis man modtog offentlig fattighjælp. Og man kunne stadig modtage hjælp fra den private velgørenhed, der ikke ville hjælp de, der fik offentlig støtte. | ||
Fattigkommissionen i Aarhus rådede over legatboliger forskellige steder i byen. Byrådet diskuterer i flere omgange vedligeholdelse og sanitære forhold ved enkeboligerne i bl.a. [[Klostergade]], [[Graven]] og [[ | Fattigkommissionen i Aarhus rådede over legatboliger forskellige steder i byen. Byrådet diskuterer i flere omgange vedligeholdelse og sanitære forhold ved enkeboligerne i bl.a. [[Klostergade]], [[Graven]] og [[Rosensgade]]. | ||
Det særlige ved den fattighjælp som både fattighaverne og legatboligerne udgjorde, var den gråzone mellem offentlig og privat hjælp som de befandt sig i. Begge dele af hjælp blev finansieret og administreret af byrådet gennem fattigkommissionen, men havde ikke den almindelige offentlige fattighjælps konsekvenser i form af tabte rettigheder. Det havde det til gengæld hvis du kom på [[Fattiggården]], der blev bygget i 1871. Et alternativ til fattiggården var at modtage fattighjælp i form af brænde, mad eller huslejehjælp uden for fattiggården, men stadig med det tab af rettigheder, der knyttede sig til den offentlige fattighjælp. | Det særlige ved den fattighjælp som både fattighaverne og legatboligerne udgjorde, var den gråzone mellem offentlig og privat hjælp som de befandt sig i. Begge dele af hjælp blev finansieret og administreret af byrådet gennem fattigkommissionen, men havde ikke den almindelige offentlige fattighjælps konsekvenser i form af tabte rettigheder. Det havde det til gengæld hvis du kom på [[Fattiggården]], der blev bygget i 1871. Et alternativ til fattiggården var at modtage fattighjælp i form af brænde, mad eller huslejehjælp uden for fattiggården, men stadig med det tab af rettigheder, der knyttede sig til den offentlige fattighjælp. | ||
| Linje 24: | Linje 26: | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* Første version af atiklen er skrevet af Nina Koefoed, lektor i historie, Aarhus Universitet | * Første version af atiklen er skrevet af Nina Koefoed, lektor i historie, Aarhus Universitet | ||
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]] | |||
