Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.

[[Fil:jul 2.jpg|250px|thumb|left|En handelsdrivende er højt til vejrs på en wienerstige i starten af 1930'erne.]]

===Julegaver til store og små===

Traditionen med at give nytårsgaver er flere hundrede år gammel, men som så mange andre juletraditioner var julegaven noget, der vandt frem i løbet af 1800-tallet. I 1843 blev der i Århus Stiftstidendes annonceret for en julebazar på [[St. Pietro]]s gård på Store Torv – her kunne blandt andet købes: ''” Kobberstik, Lithographier og Bijouterie, alle Slags Guld- og Sølv-arbeider, … Hatte, Kapper, Kraver og Blomster m.m. Kunstsager af Conditorarbeide og Bonbons; - alle Gjenstande særdeles passende til Jule- og Nytaarsgaver.”'' Annoncen giver et meget godt indtryk af populære voksengaver hen mod midten af 1800-tallet.

Nu er julen som bekendt børnenes fest, og julegaverne har de sidste 150 år primært været fokuseret omkring børnene. De fleste børn kunne omkring midten af 1800-tallet se frem til én gave juleaften. Det kunne eksempelvis være en træ- eller kludedukke, en lille hestevogn af træ eller en kæphest – gaverne var ofte hjemmelavede. I de mere velstående hjem kunne gaverne være flere og specialfremstillet, som eksempelvis tinsoldater eller endog en dukke med glashoved. Gaveønskerne udviklede sig naturligvis med årene og op i 1930’erne var biler, damplokomotiver og mekanisk legetøj et stort hit blandt drengene. Pigerne skulle stadigt lege små husmødre med dukker dukkehuse og teselskaber. Rejsegrammofoner stod højt på ønskesedlen hos de unge, men mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine. I faderens pakker lå der i 1930'erne tit manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.  

===Den store forbrugsjul===

Ligesom i dag var der for 150 år siden mange andre ting end gaver, der skulle indkøbes til julen. Fra midten af 1800-tallet begyndte forbrugsjulen, som vi kender den så småt at udvikle sig. Hvis der var råd til det, skulle der også købes julegodter som figner, appelsiner og rosiner og måske endda også lidt rom og nogle cigarer til husfaderen. Aarhus var i denne periode i rivende udvikling – industrier og forretninger skød frem overalt og med den øgede samhandel med resten af verden var vareudvalget konstant stigende. Erhvervsfolk udnyttede muligheden og produkter som julebøger, julepynt og julekort blev udviklet specielt til julehandlen. Samtidigt begyndte byens butikker at arrangere specielle juleudstillinger i butiksruderne for at trække kunder i butikken. Selv efter åbningstid var butiksgaderne i december fyldt, med folk, der kom for at se og ikke mindst blive set. De lysende vinduesudstillinger blev et trækplaster for både lokale og tilrejsende, og [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] var i december en populær promenaderute.

2. verdenskrig fik sat en midlertidigt stopper for den store forbrugsjul. Vareudvalget var under besættelsen knap, og de mest populære varer var enten [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen|rationeret]] eller helt væk. I 1930’erne havde langt det meste julehandel fundet sted i de sidste to uger op til jul, men under besættelsen måtte aarhusianerne være hurtigt ude, hvis de ville sikre sig de eftertragtede varer. Derfor blev mange juleindkøb gjort allerede i november. Besættelsen og varemangelen blev dermed en af årsagerne til den lange jul, som vi kender den i dag.

[[Fil:Julefest på rådhuset, 1956, Børge Venge.jpg|thumb|left|300px|Julefest for juleløse på [[Aarhus Rådhus]] i 1956.]]

Det var ikke kun i hjemmene i Aarhus, at julemaden var vigtig for at skabe julestemning. På De Gamles Hjem på Trøjborg, byens hospitaler og Fattiggården på Vester Allé sørgede man også for god julemad til de, som af den ene eller anden grund ikke kunne fejre julen hjemme. Også de indsatte i arresten på Vester Allé i 1923 fik lidt ekstra god mad i form af flæskesteg og sødsuppe, og de fik undtagelsesvis lov til at modtage godter fra familie og venner.  

Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster.

== Litteratur og Kilder ==