6.753
redigeringer
Vestergade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Vestergade i vikingetiden
| Linje 6: | Linje 6: | ||
I denne nye bydel byggede nogle mennesker, formodentlig fremmede, en fremmedartet bygning – en kirke. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages '''Vestergade'''. | I denne nye bydel byggede nogle mennesker, formodentlig fremmede, en fremmedartet bygning – en kirke. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages '''Vestergade'''. | ||
Den første biskop i byen var formodentlig tyskeren Reginbrand. Om han nogensinde kom til | Den første biskop i byen var formodentlig tyskeren [https://da.wikipedia.org/wiki/Reginbrand Reginbrand]. Om han nogensinde kom til Aarhus er usikkert. Men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommen officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe. | ||
Under Svend Estridsen blev Danmark inddelt i 8 stifter, hver med en biskop. | Under [https://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] blev Danmark inddelt i 8 stifter, hver med en biskop. Aarhus blev nu en stiftsby. Lille ganske vist – selv efter danske forhold. | ||
Kort efter kirkens genetablerede værdighed i 1000-tallet gik man i gang med at bygge en ny kirke på den gamles plads. Den nye blev opført af kampesten og frådsten. Den var 40 m lang, hvid og formodentlig med et tårn i vest og to lave tårne på siderne af koret. Under koret med højaltret blev efter udenlandsk forbillede anlagt en kryptkirke. Kirken var indviet til Sct. Nicolaus. Den må have været et imponerende syn – også inde fra byen. | Kort efter kirkens genetablerede værdighed i 1000-tallet gik man i gang med at bygge en ny kirke på den gamles plads. Den nye blev opført af kampesten og frådsten. Den var 40 m lang, hvid og formodentlig med et tårn i vest og to lave tårne på siderne af koret. Under koret med højaltret blev efter udenlandsk forbillede anlagt en kryptkirke. Kirken var indviet til Sct. Nicolaus. Den må have været et imponerende syn – også inde fra byen. | ||
