6.753
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 4: | Linje 4: | ||
I 900-tallet opstod der gradvist en bebyggelse vest for borgvolden. Formodentlig har der været tale om, at byen inden for volden har været kongen by – at volden så at sige har været et kongeligt befæstningsanlæg – en befæstet flådebase ved åmundingen . Denne nye bebyggelse har ganske givet bl.a. huset fremmede og andre, der ikke havde noget at gøre i fæstningen. | I 900-tallet opstod der gradvist en bebyggelse vest for borgvolden. Formodentlig har der været tale om, at byen inden for volden har været kongen by – at volden så at sige har været et kongeligt befæstningsanlæg – en befæstet flådebase ved åmundingen . Denne nye bebyggelse har ganske givet bl.a. huset fremmede og andre, der ikke havde noget at gøre i fæstningen. | ||
I denne nye bydel byggede nogle mennesker, formodentlig fremmede, en fremmedartet bygning – en kirke. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages Vestergade. | I denne nye bydel byggede nogle mennesker, formodentlig fremmede, en fremmedartet bygning – en kirke. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages '''Vestergade'''. | ||
Den første biskop i byen var formodentlig tyskeren Reginbrand. Om han nogensinde kom til Århus er usikkert. Men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommen officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe. | Den første biskop i byen var formodentlig tyskeren Reginbrand. Om han nogensinde kom til Århus er usikkert. Men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommen officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe. |
redigeringer