814
redigeringer
Vestergade: Forskelle mellem versioner
→Vestergade mellem reformation og næringsfrihed
TNK (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder. | Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder. | ||
Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende 3 århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene. De boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af Mejlgade med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde | Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende 3 århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene. De boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af Mejlgade med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen. | ||
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres | Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe. | ||
Med reformationen blev alle lige for Gud, men i det verdslige samfund måtte man finde og | Med reformationen blev alle lige for Gud, men i det verdslige samfund måtte man finde og acceptere sin plads i standshierarkiet. Man kunne ganske vist stige op, men så sandelig også falde ned. Det sikreste var at holde sig til sin stand, sin plads. | ||
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se den ”Borgmestergård” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere. Efter | I ”[[Den Gamle By]]” kan man se den ”Borgmestergård” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere. Efter lønningsdag blev en del af lønnen omsat på værtshusene, der bl.a. i Vestergade og Skolegade lå tæt. | ||
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. | En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. | ||