6.753
redigeringer
Mallings kaserne: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Omfanget af denne indkvartering havde været begrænset indtil krigen i 1864. Således var byens udgifter til indkvarteringen efter krigen 2.516 Rdr. voksende til i 1869 at udgøre 26.602 Rdr. Med en med de private udlejere aftalt pris på 2 Rdr. pr. soldat pr. måned giver det en vækst fra omkring 100 til 1.100 soldater, hvis ellers soldaterne var indkvarteret jævnt over alle årets måneder, hvad den ikke var, der var flere indkaldt i sommer- end i vinterhalvåret. | Omfanget af denne indkvartering havde været begrænset indtil krigen i 1864. Således var byens udgifter til indkvarteringen efter krigen 2.516 Rdr. voksende til i 1869 at udgøre 26.602 Rdr. Med en med de private udlejere aftalt pris på 2 Rdr. pr. soldat pr. måned giver det en vækst fra omkring 100 til 1.100 soldater, hvis ellers soldaterne var indkvarteret jævnt over alle årets måneder, hvad den ikke var, der var flere indkaldt i sommer- end i vinterhalvåret. | ||
I januar 1864 opholder store militære styrker sig i Aarhus, og 100 af dem var indkvarteret i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54 hos ejeren [[Mathilde Kirstine Linnemann]] næsten altid omtalt som [[N. | I januar 1864 opholder store militære styrker sig i Aarhus, og 100 af dem var indkvarteret i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54 hos ejeren [[Mathilde Kirstine Linnemann]] næsten altid omtalt som [[Niels Malling| N. Mallings enke]]. Vejret viste sig ikke fra den venlige side, for i modsætning til situationen ved Dannevirke øsregnede det i Aarhus, hvilket sammen med manglen på indkvarteringsmuligheder og krigens alvor gjorde situationen kaotisk. | ||
Mathilde tilbød at tage yderligere 100 mand, mod at hun selv måtte udvælge dem, men så var købmandsgården også fyldt godt op. Ikke desto mindre var indkvateringen tilfredsstillende. Et par soldater indrykker efterfølgende den 26. januar 1864 flg. takkeskrivelse i [[Aarhuus Stiftstidende]]: | Mathilde tilbød at tage yderligere 100 mand, mod at hun selv måtte udvælge dem, men så var købmandsgården også fyldt godt op. Ikke desto mindre var indkvateringen tilfredsstillende. Et par soldater indrykker efterfølgende den 26. januar 1864 flg. takkeskrivelse i [[Aarhuus Stiftstidende]]: | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt. | Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt. | ||
Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester | Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten|Schmidten]], Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med Krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og ''"kun fundet lidet Behag i"''. Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. ''"Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades"''. | ||
Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh | Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh Guldbergs Gade og Vester Allé sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus [[Ridehuset]] opført 1860. | ||
Men indtil disse var i stand til at modtage soldaterne, var man nød til fortsat at bruge de gamle ”kaserner”, hvilket en efterlysning den 26. juni 1875 fra kaptajn N.T. Nielsen af en lommebog med militære notitser tabt på vejen fra Mallings Gård på Mindegade til Egå vidner om. | Men indtil disse var i stand til at modtage soldaterne, var man nød til fortsat at bruge de gamle ”kaserner”, hvilket en efterlysning den 26. juni 1875 fra kaptajn N.T. Nielsen af en lommebog med militære notitser tabt på vejen fra Mallings Gård på Mindegade til Egå vidner om. | ||
