11.457
redigeringer
Skt. Nikolajs Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Kirken på [[Frederiks Allé]] 37 ved det sydlige hjørne af [[Rådhusparken]] har i mange år levet en anonym tilværelse. Oprindeligt tilhørte den den katolsk - apostolske menighed, en del af den katolsk - apostolske kirke, der blev grundlagt i Skotland 1832, og som havde som sin præmis, at Kristi genkomst var nært forestående. Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet. | Kirken på [[Frederiks Allé]] 37 ved det sydlige hjørne af [[Rådhusparken]] har i mange år levet en anonym tilværelse. Oprindeligt tilhørte den den katolsk - apostolske menighed, en del af den katolsk - apostolske kirke, der blev grundlagt i Skotland 1832, og som havde som sin præmis, at Kristi genkomst var nært forestående. Trossamfundet kom til Danmark med Sir Georg Hewett i 1861, og i 1879 blev menigheden i Aarhus oprettet. | ||
Den røde murstenskirke på Frederiks Allé blev opført i 1893 efter tegninger af Fleischer og Kjær, og den første gudstjeneste i kirken blev holdt 23. april 1893. Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i Frederiks Allé havde en mindre kirke i [[Thunøgade]]. Trossamfundet hvilede på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, der kunne udnævne nye præster. Da den sidste apostel døde i 1901 betød det derfor, at præsterne gradvist faldt fra. Og i 1953 måtte også den aarhusianske menighed sige farvel til sin sidste præst, Frant Hühn. Hermed døde menigheden dog ikke ud; men de kirkelige aktiviteter blev nu ledet af menighedens lægfolk, og de blev med tiden stærkt reduceret i antal og omfang. I slutningen af den apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind. | Den røde murstenskirke på Frederiks Allé blev opført i 1893 efter tegninger af [[Emanuel Edvard Christie Fleischer]] og [[Hjalmar Kjær]], og den første gudstjeneste i kirken blev holdt 23. april 1893. | ||
Menighedens storhedstid var i 1940'erne, hvor de dengang 600 medlemmer udover kirken i Frederiks Allé havde en mindre kirke i [[Thunøgade]]. Trossamfundet hvilede på udnævnelsen af 12 apostle, der angiveligt havde profetiske evner, og som var de eneste, der kunne udnævne nye præster. | |||
Da den sidste apostel døde i 1901 betød det derfor, at præsterne gradvist faldt fra. Og i 1953 måtte også den aarhusianske menighed sige farvel til sin sidste præst, Frant Hühn. Hermed døde menigheden dog ikke ud; men de kirkelige aktiviteter blev nu ledet af menighedens lægfolk, og de blev med tiden stærkt reduceret i antal og omfang. | |||
I slutningen af den apostolske menigheds periode i kirken blev den højest brugt en halv time om ugen, ligesom menigheden var svundet betragteligt ind. | |||
1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til '''Skt. Nikolajs Kirke'''. | 1. december 2010 blev nøglerne til kirken overdraget til den katolske kirke, som efterfølgende indrettede kirken til den kaldæiske menighed i Aarhus. Ved samme lejlighed blev kirken omdøbt til '''Skt. Nikolajs Kirke'''. | ||
